Kære dagbog,
Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal starte dette – andet end at sige: Vi gik direkte fra bus – til loop! Ja, du læste rigtigt. Ingen bad, ingen tandbørstning, ingen skift af sokker. Bare stift blikket mod horisonten, slug det sidste stykke toastbrød på en paptallerken foran Europa-Park – og så afsted. Jeg følte mig som en croissant i et centrifuge. Halvt bagt, helt smadret.
Vi trissede mod indgangen i små, søvnige grupper med toastbrøds-smulder i mundvigene. Og lige da vi kom ind, bam! – der stod Silver Star og tronede som en stålgrå dødsmaskine. Flere fra orkestret blev straks hypnotiseret, og en kæmpe gruppe satte kurs direkte mod køen.
Aya – søde, nervøse Aya – havde aldrig prøvet en forlystelse før, og hendes øjne var som to små mariekiks i stormvejr. Hun sagde klart nej til Silver Star… indtil hun sagde ja. Det var, som om hun havde en indre duel med sig selv i køen. Axel og Brynja sprang fra i sidste øjeblik (respekt til dem – jeg overvejede også at fake en forstuvning). Men Aya? Hun steg på. OG hun overlevede. Hun rystede som en Chihuahua i en snestorm bagefter, men hun smilede. Jeg må indrømme, jeg blev lidt misundelig. Jeg ville også gerne have haft min ilddåb. Men jeg spiste churros i stedet.
Dagens helt store tema: Tisse-trængslen mod alle odds. Stakkels Pernille Dal nåede nærmest klimaks af kaos, da hun midt i en loopfyldt rutsjebane udbrød: “Ej, nu tisser jeg!” Jeg grinede så meget, jeg selv var ved at tisse i bukserne. Og Magnus Bundsgaard… altså, han stod i kø som en tikkende tissebombe. Patricia sad ved siden af ham i rutsjebanen og da turen var færdig blev der meget stille, og han så pludselig alt for lettet ud. “Nu skal jeg ikke tisse mere” Hun kiggede på ham med den der “Skal jeg hente klude?”-panik i blikket. Jeg ville ønske jeg havde været der. Bare for at se det ske. Eller ikke. Jo. Nej. Jo. Men fra afstand.
Et andet højdepunkt – højde i bogstavelig forstand – var Sara og Lia, der skulle på en forlystelse med højdeminimum. Sara kiggede skeptisk på Lia og spurgte, om hun nu var høj nok. Drama! Jeg elsker sådan noget! Men heldigvis (eller desværre for spændingen) var Lia 155 cm – præcis over grænsen. Godt gået, short queen.
Cathrine og Lærke havde ægte dødsangst på vej op i Silver Star. Altså, jeg kunne høre dem skrige ”nejnejnejnejnej!!!” hele vejen fra fransk afdeling. Da de kom ned, rystede Lærke som en blender. Jeg tror, hun havde muskelkramper i sjælen. Jeg fik ondt af dem – og lidt FOMO.
Så var der vandturen. Fjord Raft, sagde de. “Så våd bliver man nok heller ikke”, sagde de. HA! Det blev 4,5 minutters rendyrket drukning. Astrid, Freja, Anthon, Sara, Stella og Nikoline kom ud som våde karklude. Astrids bukser blev ekstremt gennemsigtige. Jeg så ikke det hele, men jeg så… nok. De forsøgte at tørre i liggestole i solen, væk fra andre mennesker, som om de var strandede havfruer. Det så faktisk ret hyggeligt ud. Jeg ville ønske jeg havde været med i den båd, bare lidt.
Svea og Lea var iført klipklappere – hvilket er den mest kaotiske fodtøjstype til en forlystelsesdag. De blev stoppet i køen, da bare tæer var forbudt (go figure). Løsningen? Låne bestyrelsens sandaler. Jeg gentager: bestyrelsens sandaler. Det er næsten for godt.
Mia havde dagens største misforståelse. Hun troede, at alle de tasker i “Wild River”-forlystelsen var dumme turister, der satte dem på ryglænet – men det var… fastsvejset pynt. Det var dekoration, Mia. Elsker hende.
Dagens mest dramatiske slutning kom, da vi var færdige med at spise (spansk mad + levende musik + hele orkesteret synger “TEQUILAAAA” = legendarisk). Parken var lukket. Vi var spærret inde. Vi måtte eskorteres gennem hemmelige passager og udgange via hotel og sightseeingtog (hallo, Harry Potter vibes), og en vagt måtte åbne for busparkeringen som om vi var VIP-fanger.
Og så kom det bedste: “Hvis I skal nå toilettet, så løb NU.” Pernille Dal satte i SPURT. En sand gazelle. Jeg har aldrig set hende løbe før – men pludselig havde hun en hale af medløbere, som ville finde ud af, hvad der havde forskrækket hende så meget. Det lignede en form for ritual. Jeg følte, jeg overværede noget helligt.
Nu sidder vi i bussen. Den dufter af ubadede kroppe, halvspiste snacks og sejrrig træthed. Vi skal på hotel i nat – én nat med rigtig seng, inden turen går videre og hjemad. Jeg tror, alle glæder sig til at vågne uden at skulle stå i kø til en rusjebane med et plastikkrus i hånden.
Status: Våde, udmattede, forvirrede, glade. Følelse: En blanding af festivaltræthed, Tivoli-glæde og mild tisseangst. Note til fremtiden: ALTID tisse før kø.
Godnat, dagbog. Jeg tror, jeg har vand i ørerne og usaltede fritter i sokkerne. Vi ses i morgen.
En “lille” hilsen fra:
Jeg’et bestående af Kroniske Berusede Aya, Tungtsovende Benjamin, Kapgangersken Patricia og Pernille 8 år T.
#tagdenfuckers
#bedstedagbogever
