Kære dagbog.
Dagen i dag startede hårdt ud med tidlig vækning – det er nemlig sidste dag i Italien, og mobilehomes’ne skulle være rene og pæne før kl. 9:30.
Vi blev som sædvanligt vækket af en frisk bestyrelse og begyndte morgenvandringen mod maden. Her fandt dagens første krise sted: kaffemaskinen var i stykker. Panikken bredte sig hurtigt, men heldigvis kunne de søde italienere fikse den med et par store håndbevægelser (og lidt magi). Stadiet i flere hytter var så uhyggeligt rodet, at flere medlemmer skyndte sig fra morgenmaden for at påbegynde oprydningsarbejdet. Der blev gjort rent i stor stil, glemte sager blev genfundet, og vin, souvenirs og sko blev udvekslet mellem overfyldte kufferter. Til alles store overraskelse blev vi færdige til tiden?! Vi må trives godt i varmen!
Ved mødet foran bussen blev campingpladsarmbåndene klippet af af buschauffør Alexander, og alverdens tanlines blev afsløret… nok ikke helt den slags, vi havde håbet på. Varmen ramte os igen, og kolde sodavand og øl blev hamstret i stor stil.
Desværre skulle vi nu også sige farvel til vores fantastiske guide/alt-mulig-person, Signe… øv altså. Men vi satser på et på gensyn! I bussen indtog vi de sædvanlige pladser og skruede op for musikken, hvilket selvfølgelig betød, at halvdelen af bussen tog en morfar. Dog gik bussen hurtigt i stå – ikke på grund af tekniske problemer (pyyha), men pga. en lang feriekø. Flere i bussen rapporterede om konstant afspilning af nummeret Brazil fra Bastian. Det betyder officielt, at “Se Venedig og dø” nu er lagt bag os – sikke en festdag. Humøret var som altid højt, og vi ankom til Riva del Garda i regnvejr og med smukke bjerge i baggrunden.
Den lokale guide Pernille Dal viste os professionelt gennem gaderne og frem til mødestedet ved færgelejet. Så var der fri leg i 45 min. Den blev brugt på at finde frokost, men italienerne er jo ikke ligefrem kendt for fart, så vi fik først maden 10 minutter før sejlafgang. Christian W. og Rasmus J. bestilte jordens største pizza – selvfølgelig med XL-fritter til. Hvad de senere har refereret til som “deres største bedrift i livet” var at få det hele ned i tide. Andre medlemmer, såsom Freja og Anthon, kan også berette om indtagelse af en hel pizza på under 10 minutter. Vi er alle stolte af vores orkester.
Ombord på båden var der dømt ægte OSU-hygge: fælles lur. Det betød, at vi alle skulle fjerne søvnen fra øjenkrogen, da vi trådte ud i den hyggelige by Limone. Der kunne bades i iskoldt vand, gås ture i regnvejret, besøges små luggi-luggi-butikker, eller man kunne nyde noget koldt under markiserne. Kl. 18 var der dømt råhygge på en restaurant med pizza, lasagne og pommes frites. Her fik Søren igen lov at brillere i tysk, da tjeneren var stolt tysker.
Nu går vi lige lidt meta, da jeg (Kathrine) sidder og skriver lidt på dagbogen under musicalen Holiday on Broadway, der foregår udendørs i Limone. Vi har siddet her siden kl. 20, da den skulle starte kl. 21 – som viste sig at være kl. 21:15. Nu er den netop gået i gang. Yay! Den startede med en 5 minutters introduktion på italiensk, efterfulgt af den samme introduktion på tysk. Vi klappede og var klar til show… men næææ nej – så kom den også lige på engelsk. Det viser sig desuden, at forestillingen varer 1,5 time, hvilket jo er super! …Dog lidt mindre super, når minibusserne venter på os kl. 22:15.
Mellem en meget forvirrende handling (som ingen rigtig forstod) og et brag af de mest kendte musicalsange, kom bestyrelsen heldigvis til undsætning og fik rykket busserne hele 45 minutter!!! Det vil sige 45 minutters ekstra nydelse af lyden fra et dygtigt band (der dog havde glemt at stemme), sammen med et par sangere, der sang en smule over egen evne – men stemningen var i top. Kl. 23 dansede hele OSU til hits fra Dirty Dancing og Mamma Mia – og faktisk sang vi objektivt set meget bedre og var klar til at overtage forestillingen. Vores fest fortsatte i de to shuttlebusser, som hurtigt blev omdannet til party buses, da chaufføren fyrede op for god musik, som hele bussen kunne synge med på. Der blev også lige kørt lidt over fartgrænsen – dog ikke noget, der forhindrede Magnus i at få en skraver. Det var på grænsen til vandvidskørsel, da den ene bil foran fik det lange lys og mange dyt.
Alle kom tilbage i god behold (dog med lidt skrammer på sjælen), og nu sidder vi og afslutter dagen – stadig med fedt og højt humør – i den sædvanlige bus med Svend E. og Alex-manden.
Ses igen i morgen.
We out
XOXO The Dream Team AKA Emma, Kathrine H., Sidsel og Brynja