Dagbog lørdag d 12. juli
Hej drengrøve.
Lørdagen startede dejligt ud, med en tidlig vækning og et rask tempo op til morgenmaden, så vi kunne nå at nyde maden en smule før vi satte kursen mod dagens første destination.
Turen gik til et vandland vi ikke engang ved hvad hedder (ej heller hvordan man udtaler det). På trods af den tidlige og hektiske morgen, stod vi alligevel og ventede i og omkring bussen i noget der føltes som timer, da vi skulle vente på vores kære guide Signe. Det var selvfølgelig dejligt at tage det med ro, men tanken om at have lidt bedre tid i morges gjorde situationen en smule vemodig. Dog med ét, måtte vi rejse os med halvlukkede øjne, da Signe dukkede op, også måtte vi i gang.
Dagens første job startede klokken 10 og nu havde vi pludselig travlt. I samlet flok begyndte vi at slæbe slagtøj op af Monte Baldo (en bakke på omkring 50 meter med en solid 40%’s stigning) og gik ellers i gang med at sætte det hele op. Koncerten skulle foregå på toppen af Monte Baldo, som viste sig at være en mindre udfordring. Der var bl.a. et nodestativ der i kampens hede knækkede midt over og nogen var også i lettere karambolage med de stædige stativer. Udover det, så viste formiddagssolen sig også frem, hvilket resulterede i, at vores kære Dirigent Hr. Magnus Tipsmarks iPad – med alle partiturene – overophedede og måtte derfor ty til almindeligt papir. Trods de førnævnte problemstillinger, nåede vi det hele til tiden og vi spillede en rigtig god koncert.
Og nu til dagens main event: Drengerøvstur i vandland med mega mange rutsjebaner, som vores alle sammens kære Hr. Rasmus Jeppesen havde planlagt. Rasmus har siden første dag prædiket om hvor vildt det her sted var og det skuffede på ingen måde… at se hans reaktion, da der i virkeligheden kun var hele 2 rutschebaner som ragede mere end 2 meter op fra jordens overflade.
Mens nogle hyggede sig på de 2 vandrutchebaner, solede andre sig og/eller nød den meget eksotiske vandpool.
Så stod den endelig på frokost, hvilket var ensbetydende med kaos. Lia bestilte en green burger, og endte med at få en decideret grøn burger (hvilket var en overraskende god oplevelse, og er endnu ikke endt uheldigt). Efterfølgende var det tid til at bestige vandrutsjebanerne, som var et stort hit. Jeppe prøvede både den vildeste, den anden vildeste og tredje vildeste rutsjebane. Ifølge ham var den anden vildeste den bedste, hvilket mange andre var uenige i, da en del endte med lækre røde mærker på bagdelen.
Efter at have plasket rundt i vandet i flere timer, og nydt godt af den bagende sol, var det tid til en marchtur gennem et meget kuperet terræn rundt i vandlandet.
Denne marchtur var dog en debut af sin slags, da den blev foretaget i civil. Birckenstock var det mest brugte fodtøj, hvilket var behageligt i varmen. Vi vil derfor opfordre ældreeningen til at overveje at gøre dette til fast del af en kommende sommeruniform, som eksempelvis også kunne indeholde shorts 😍
Under marchturen besluttede Lea, som var major, at orkesteret var terrængående. Det gik op og ned af bakker, over græsset og med indlagte forhindringer. Turen gik rundt mellem folk, som lå på tæpper. Flere steder skiltes orkesteret, som det røde hav for Moses, da vi jo helst ikke skulle i karambolage med de solglade italienere. Efter en hammer varm marchtur, ventede der slushice til alle.
På vej hjem fra vandlandet kørte vi mod campingpladsen, som på vejen var blevet fyldt med biler, som skulle til noget biltræf. Alle bilerne dyttede og larmede og kørte rigtig utidigt. Hvad ingen havde var dog, at der på førersædet sidder Danmarks koldeste rocker: Hr. Svend E. Opgaven om at komme igennem virkede umulig, men hvad de små golf biler ikke vidste var, at Hr. Svend E’s bus horn overdøvede som alle og endelig gav de plads. Så tak vores alle sammens top elskede løvebror Svend E. For endnu engang at brillere på vejene.
Til aften spiste vi på en super hyggelig restaurant ved vandet, hvor der var lidt for alle. Mens nogle fik lækker pasta, kæmpede andre med bøffer der var komplet umulige både at spise og skære ud. Sidsel fik byttet sin bøf hele 2 gange. Den første gang var den så rå at, som Alexander sagde “Den kunne rejse sig op og gå”. Den næste bøf var komplet tyggegummi, men 3. Gang er jo heldigvis som regel lykkens gang. Efter aftensmaden ventede der sig musik, hvor en gruppe af OSU’s medlemmer skulle spille et nogle numre på restauranten. Efter tog de fleste tilbage på campingpladsen for at hygge, mens andre blev på restauranten og lytte til lækker italiensk karaoke. Det blev også til en lækker aftendukkert, hvor der er i vandet blev spillet 1-10. Det resulterede i, at Westh og Kathrine efter skulle bytte tøj. Der var lidt udfordring med størrelserne på tøjet, som ikke helt hængte sammen med størrelserne på kroppene. Men til sidst lykkedes det og resultatet blev – til stor beundring – ganske udemærket. I følge Westh var nederdelen hammer lækker – men det var bare ikke lige hans stil. Nu går vi i seng, så vi kan være friske og veludhvilede til sidste dag i Italien i morgen. Good choice.
Ciao med flødeskum
Hilsen aktiveret Aksel, Smukke Stella, Luskede Lia og Øst
