Kære Dagbog
Morgenen startede hårdt ud, da døgnholdet, bestående af Kathrine, Patricia, Freja og Karina, gik fra dør til dør kvart i seks og vækkede hele orkestret med sangen “Solbriller”. Det er i øvrigt en sang, mange fra orkestret er meget trætte af, tak Mads.
MEN! Et værelse åbnede dog ikke døren. Værelset med Patrick, Line og Christian nægtede! Rasmus havde nemlig bildt Christian ind, at på den sidste dag ville nogen vække dem meget tidligt for at tage deres værelseskort, så de ikke kunne få adgang til deres værelse igen. Til lydende af et politi-raid og vilde dyr, der kradsede på døren, handlede Christian hurtigt og drastisk. Han fik overtalt Line og Patrick til at være meget stille, så værelseskortstyvene “døgnholdet”, ville tænke, at der ikke var nogen på værelset. Det lykkedes at holde døgnholdet ude af værelset, selvom de bankede på af fem-seks omgange.
På et andet værelse blev der banket løs på døren, men de der sov, ville helst sove uforstyrret videre. Slagene på døren blev kraftigere og kraftigere, indtil Isa modigt besluttede sig for at gøre noget ved det. Da hun åbnede døren stod døgnholdet ude foran klar til at synge og vække dem. Det ville Isa ikke finde sig i, så hun smækkede døren i hovedet på dem og gik i seng igen. Andre åbnede kortvarigt døren og lagde sig hurtigt til at sove igen.
Nu blev det tid til at rette snuden hjemad. Turen startede med “Noget dejligt morgen dakkedak” – quote: fismund får-elsker. Alle i bussen var gået i det vildeste dakkedakmode, som alle var vilde med til hjemturen. Mange var meget trætte fra morgenstunden af.
Efter vi havde kørt i et stykke tid med god dak, blev der meget stille. Man kunne kun høre snorken og dybe vejrtrækninger, da nærmest alle var faldet i søvn i bussen. Det er da alligevel imponerende!
Lige inden grænsen stoppede vi kortvarigt på en rasteplads for at skifte orkesterets sommerturs legende (Svend Erik) ud med vores elskede hulemand Jesper. Han er den fantastiske buschauffør, som skal føre os hele vejen til Danmark/Odense uden at stoppe, selvom bussen brænder og hjulene falder af. Tak for at få os sikkert hjem Jesper.
Vi ses hjemme i smukke dejlige Danmark, forhåbentlig i god behold.
Hilsen Den ene af brødrene betændt aka. Fismund, Andreas den sobre, Emma den dejlige og Lia den knap så dårlige assistent
