Kære dagbog,
Den lange dag i går, med dans og fest, gjorde det ikke nemmere at stå op til den sædvanlige tid, 7:30. Det lykkedes dog, da man jo kan se frem til den lækreste morgenmad ever. Papirtyndt brød, så hvidt som Aya og så tørt som Hennings humor. Lige som man troede at man havde tid til at pakke taske og børste tænder efter morgenmaden, fik vi budskab om at der skulle øves til Last Post i aften. Jubiiii…
Så vi måtte pakke alt vores lort ud once again og om i den fine gymnastikal på vores hostel. Øveren gik med Københavnermarch på repeat. Heldigvis er det en banger, som vi da nu også kan udenad.
Men stress var der meget af, da øveren gik lidt over tid (vi var så gode, at vi var nødt til at øve meget længe). Så vi måtte sprinte ned på værelserne for at børste næsten alle tænder (resten tager vi en anden dag, sådan er det at være musiker som Bertram siger). Men vi kom af sted og busturen startede med et bifald til wounded soldier Bertram, som er opstået fra de døde. Kæmpe fedt.
Og så tænker I nok, hvor skal I hen?? Jo, vi skal selvfølgelig ind til ‘In Flanders Fields Museum’, som er et museum om 1. verdenskrig (hvis nogle kender til den). I bussen fortæller wounded soldier Bertram, at han faktisk har været der før, og så fint får sagt, at det er fedt hvis man går op i 1. verdenskrig… Hvortil Laura passivt tilføjer “Jeg tror mere, jeg er til 2. verdenskrig”. #HunGiverIkkeEtFuck
Forestil jer den største, mest betagende bygning nogensinde. Og I den bor et museum som vi jo troede fyldte hele bygningen. Så vi går ind med håb i øjnene og er klar til at lære en masse. Dog kan vi fortælle at man har oplevet det hele efter 40 minutter (inklusiv en tissepause). Der var dog super seje armbånd som man kunne få tekst frem på nogle skærme #LortAtVæreOrdblind
Det viser sig at OSU ikke er fan af at læse romaner om krigen. Vi må konkludere at det ikke var hele bygningen der var museum, rettere 3.5% museum. Men så blev OSU sluppet løs ud i den store verden på 5 timers byvandring. Nogle fandt en McD wannabe, andre fandt en kirke, mange købte lækker Belgisk chokolade. Heriblandt Trine, som formåede at glemme sin chokolade i en Belgisk version af Normal, men i sin panik skal hun forbi flere butikker og lede indtil hun finder den i ‘Normal’ hvor ekspedienten rækker posen ud i strakt arm da Trine kommer ind. #DontDoThePanics
Da OSUs medlemmer havde tømt pungen for alle resterende penge, blev det tid til aftensmad. Som for første gang ikke var på vores hostel, det vil sige at vi gik suppefri til værks. Vi fik nemlig lækker pizza på en hyggelig restaurant. Og tusind tak til Emma H’s familie for at bidrage økonomisk til den lækre aftensmad! #Yum
Det var nu tid til at spille til Last Post Ceremoni, som google så fint forklarer med: “The Last Post is a daily, 10-to-25 minute memorial service held at exactly 8:00 p.m. at the Menin Gate in Ypres, Belgium ” (kilde, google)
Så vi trak i de fineste uniformer (for første gang med jakke #Varmt) og fandt vores mest seriøse ansigter frem. #Stoneface OSU havde købt en stor og flot blomsterkrans, troede vi… Men den kan nok nærmere beskrives som plastik kransen fra Temu. I kan forestille jer en plastik tallerken med nogle plastikblomster på. Det kan godt være at den ikke er særlig pæn, dog var den dyr. Hele 25 euro. Men der er vist noget med, at de fleste penge går til de faldne soldaters familier og ting i den dur. Fair nok.
Lea Major fik trådt os an og så begyndte den varme, dog korte marchtur hen mod porten. Der var fyldt med publikum og mænd i pæne jakkesæt (#MenInBlack).
When the Saints førte os frem og så gik tiden med at stå ret meget længe i varmen. Da der faldt ro på publikum begyndte 4 signalhorn at spille, hvorefter OSU skulle spille ‘Near The God to Thee’ (det er nummer 62 i hymne hæftet til dem der er interesseret).
Dernæst spillede vi den smukke ‘Amazing Grace’ arrangeret af vores helt egen Magnus Tipsmark. Den store port gav den vildeste akustik ifølge bestyrelsen, som alle stod med tårer i øjnene. Vi blev så sat i ret af Lea (ps. vi stod allerede ret #PrankFraLea) og gjorde vores udgang elegant med Københavner march og en kontravendig.
Hjemturen gik med højt humør og fødselsdags-skøn-sang til Magnus’ far, Anders, OG lidt mere fejring af Rasmus Medic som også skulle fejres. Nu sidder vi og er godt kvæstet, men i OSU-manér er der stadig energi til hygge og spil. Tak for en storslået dag fyldt med oplevelser (både spændende museum [host host], og mindeværdig ceremoni med OSU i centrum #Vildt)
Godnat og sov godt her fra spisesalen i Belgien,
Kærlig hilsen Wounded Soldier Bertram, Mega Seje Megatron Mikkel, Viva la viva viva, fluedræber Hedvig og Anthon min hemmelige ven. #PeaceOutBrothers
Ps. jeg tager ikke ansvar for stavefejl, dansk er ikke min spidskompetance – Anthon