Torsdag d. 9/7 2026

Torsdag startede dagen igen med morgenvækning og den sædvanlige morgenmad. 

Efter morgenmaden fik alle brugt tiden til at pakke tingene til stranden. Trommerne var ekstra hurtige, så de havde også tid til at øve deres trommemarcher igennem, helt uden trommer! 

Da alle sad i bussen, skulle vi lige øve en enkelt sang. Amazing Grace (den gik vist ikke så godt i går). Men hvad gør man når man ikke har nogen instrumenter i bussen? Vi sang selvfølgelig alle vores stemmer. Nogen var lettere end andre, trommerne f.eks. fik ikke sunget så meget, men på trods af afstanden mellem os, kom vi igennem den (vi glemte dog lige et toneart-skift). 

I bussen fik vi også kigget på et menukort, og alle busluttede sig for, hvilken pizza de vil have i morgen (det var et svært valg). 

Bussen kørte til Oostende, og vi blev alle sat af lige mellem by og strand. Før der var gået 5 minutter, var vi alle inde i en lille souvenirbutik lige uden for bussen, og fik købt en flot Belgien-pin til uniformen. Herefter delte vi os op, og alle kunne vælge mellem by og strand. 

En stor flok gik af sted for at købe Milkshake og Churros og så afsted til stranden. Lærke, Lea og Emma blev taklet af Bastian, så de røg i vandet. Lidt senere gik det op for dem, at Wilhelm pludselig var væk, oh no! Men Mia to the rescue, hun fandt Wilhelm på stranden. Andre gik ind til byen, og blev mødt af et marked med en masse spændende ting. Nogen købte squishies, andre købte is og pandekager, og de tredje købte vindruer. Sara, Anthon, Stella og Kaja fandt nogle belgiske vafler, som blev friskt lavet til dem. Mums. Så dagen gik med at shoppe i byen og soppe i havet (og en lang svømmetur for andre). 

Der blev spist frokost, men Hedvig havde glemt sin madpakke, så det var heldigt at hun kunne få en sandwich af Kaja. Silas var også uheldig. Lige efter han havde taget den første bid af sin chokolade crossaint, kom der en måge, bed ham i fingeren og tog chokolade crossainten med sig.

Øv. Da vi skulle tilbage, gik det op for Aksel, at han havde glemt sine bukser… 

Kl 14 mødtes vi alle sammen ved pariserhjulet, for nu blev det tid til at spille koncerter. Vi gik sammen op til en kirke, hvor flere af de voksne allerede sad. De havde lige fået sig en ordentlig portion belgiske pomfritter. Vi fik sat det hele op, og klædte om til koncerten. Nogen klædte om i bussen (som havde temperatur som en sauna), så derfor valgte andre at gå ud af bussen og klæde om der. Sikke et nydeligt syn for folk i byen. 

Da vi endelig begyndte at spille, blev vi mødt af en mand der stillede sig foran slagtøjet og næsten åndede Nikoline i nakken (det var en smule creepy). Vinden var ikke ligefrem med os, så alle noderne var sat fast med klemmer, men der lykkedes alligevel at både slagtøjets og Wilhelms nodestativ at vælte. Så det var godt at Tobias, Mikkel og Dagmar kunne hjælpe med at holde dem, tak for det. 

Koncerten gik godt, og selv Amazing Grace endte med at lyde godt. Da vi var færdige med at spille, fik vi taget fællesbillede, og så var der ellers fart på feltet, da vi pakkede alt sammen og tilbage i traileren. 

Der var trafikprop, da bussen forvandlede sig til et stort omklædningsrum, så det var ikke alle, der nåede at klæde om. Men alle kom med, og i bussen fik Magnus fortalt om den soldat vi skal ære til vores koncert i morgen. Da vi kom tilbage til vandrehjemmet, skyndte vi os op for at spise aftensmad. 

Først fik vi, som hver dag, en lækker suppe. Dagens type kartoffel var kartoffelkroketter, som overraskelse for nogle, der troede det var mozzarella sticks – eller nuggets… Dertil var der Ketchup og Mayo, og Tobias kunne lige vise Sarah, hvordan man blandede de to sammen så det smagte som en lækker Thousand Island dressing! Til dessert fik vi chokolade mousse. Nogle nåede at spise den hjemme, mens andre tog den med i tasken, for vi skulle hurtigt videre til dagens næste programpunkt. 

Vi skulle en tur til Poperinge, hvor vi skulle mødes med det belgiske orkester og høre en fed koncert. Vi fik alle en chip til at købe sodavand og øl, som tak for at vi spillede i Poperinge i tirsdags. 

Da Lea åbnede sin taske for at spise den chokolademousse hun havde gemt, lignede hendes taske noget, der var løgn. Der var chokolade mousse over det hele. Inklusive i Lauras hårbørste. Så der var ikke andet at gøre end at tømme en hel pakke vådservietter. 

Da de gik op for at vaske hænder, kom det fra Laura: “Should I take my hårbørste with me?” Rygter siger, at Leas taske stadig dufter af chokolade i dag. 

Der var fed energi til koncerten, allerede under bandets lydprøve blev der danset boogie woogie op igennem hele publikummet og op foran scenen. Og festen fortsatte da bandet startede med at spille, og spillede den ene banger efter den anden. Der blev danset og sunget, og de voksne blev børn igen, selv Søren og Henning kom en tur på dansegulvet. 

Da vi stod i ring, blev både Magnus B og Anthon løftet op. Da bandet fandt ud af at vi kom fra Danmark og er her for at spille musik, foreslog de endda at vi skulle op på scenen og spille. Koncerten startede og sluttede med konfetti, og til sidst kastede trommeslageren sine trommestikker op, og Bastian og Lea var så heldige at gribe den ene. 

Festen varede hele vejen hjem, hvor der blev sunget Københavnermarch på fuld lydstyrke. Da vi kørte hjem i bussen, løb vores belgiske venner efter os og fik vinket os ordentligt farvel og stod og lavede hjerter med deres hænder. 

Godnat fra dagbogsholdet 

Labre Laura, vilde Wilhelm, energiske Emma, kaotiske Kaja og svingende Svea.

Scroll to Top