Dagbog – Lørdag (med en lille optakt fra fredag aften)

Historien starter faktisk allerede fredag aften.

Søren og Henning blev sat af i Kemmel centrum for at finde en plads til traileren, mens resten kørte tilbage til De Lork for at pakke instrumenter fra bus til trailer – dog med en lille omvej, hvor alle instrumenter lige blev pakket ud igen, så Rasmus kunne fejres med et velfortjent Congratulations.

Det viste sig hurtigt, at trailerparkering i Belgien ikke bare er trailerparkering. Bussen holdt midt på en meget smal vej, og snart stod halvdelen af byens borgere udenfor for at følge med. Heldigvis mødte vi endnu en gang den belgiske gæstfrihed. Da de hørte, at vi boede på De Lork – som ejes af borgmesteren, der samtidig fungerer som både kok, rengøringspersonale og receptionist sammen med sine to små sønner – gik alle straks i problemløsningsmode.

Borgmesteren var dog optaget af en vigtig VM-kamp, politimesteren var ikke meget hjælp, og traileren måtte bestemt ikke stå på græsset. Heldigvis kendte en venlig dame borgmesterens kone, og få minutter senere stod vi med koden til bommen ind til pladsen. Med hjælp fra en flok lokale blev traileren manøvreret på plads, og vi kunne endelig vende tilbage til vandrehjemmet.

Lørdag begyndte som alle andre dage med, at bestyrelsen vækkede de trætte unge mennesker til endnu en lækker morgenmad. “Madholdet” sørgede også for lidt ekstra pålæg – dog mest til et net frem for til rundstykkerne.

Mens nogle blev tilbage på vandrehjemmet og fik området til at minde om en Roskilde-camp, gik andre mod byen. Jesper fik samtidig en privatlektion i “mur” af Tobias og måtte hurtigt erkende, hvem der var mesteren.

På koncertpladsen var store markedstelte ved at blive rejst. Vi frygtede næsten et kæmpe arrangement, men en lokal belgier kunne fortælle, at teltene først skulle bruges til et stort cykelløb ugen efter. Han havde i øvrigt selv været på Fyn til VM i landevejscykling, hvor han væltede og knækkede en fortand. Vi fik heldigvis lov til at låne teltene til koncerten.

Ishuset havde desværre lukket, så første omgang is blev udskiftet med Magnum fra supermarkedet. Her samledes de fleste, mens en større gruppe brugte næsten en time på at finde supermarkedet, selvom de flere gange havde stået lige foran det.

På terrassen oplevede vi også dagens “lommetyveri”. Emma Rixs telefon forsvandt pludseligt fra baglommen, og både bænke, tasker og lommer blev undersøgt. Heldigvis viste tyven sig at være hendes egen far, som diskret havde nappet telefonen. Moralen er klar: Baglommer er ikke sikre.

På hjemvejen reklamerede Søren flittigt for koncerten i byens butikker, barer og restauranter.

Tilbage på De Lork ventede ugens eneste frokost på vandrehjemmet: spaghetti med kødsovs. Jubelen var stor.

Efter frokost måtte vi naturligvis tilbage til byen, nu hvor ishuset endelig havde åbnet. Der blev bestilt både store is og belgiske vafler med jordbær og is.

Mens resten gik tilbage for at skifte til uniform, flyttede Henning, Søren, Jesper og Rasmus traileren lidt tættere på koncertpladsen. Herefter opstod endnu en klassisk belgisk problemløsning. Vi manglede stole, baren ville gerne hjælpe, turistkontoret kendte præsten, og kort efter stod kirkens stole klar til fri afbenyttelse.

Så blev det endelig tid til koncert.

Vores belgiske venner fra Koninklijke Sint-Stanislasspeelschaar mødte endnu en gang talstærkt op. Da Brazil Tropical kom på programmet, inviterede Magnus dem med på scenen. De stormede mod slagtøjet, fik uddelt diverse “legetøj”, og publikum kvitterede med fest, dans og store smil.

Efter koncerten overraskede belgierne os med tre flotte gaver: en jubilæumsbog, deres lokale byflag og en klinke – eller en “flise”, som Magnus T. fortsat insisterer på at kalde den.

Mens traileren blev pakket, blev der hygget, grinet og sagt farvel. Under pakningen leverede Mia dagens måske vigtigste spørgsmål:

“Skal paukerne slukkes ligesom trommerne?”

Efter aftensmaden blev bussen pakket, og vores belgiske venner fulgte os hele vejen tilbage til De Lork. Afskeden var både rørende og tårevædet, og man kunne tydeligt mærke, hvor stærkt fællesskabet mellem orkestrene var blevet.

Inden afgang fik vi en gave fra De Lork med chips, vafler, snacks og øl, og vi sagde samtidig farvel til Nikoline og Aksel, som fortsatte på ferie.

Kort efter leverede Mia endnu en guld kommentar:

“Se, en ko, der er blå, grå eller ligner en gris.”

Mens denne dagbog bliver skrevet i bussen, er Magnus B. allerede i fuld gang med en engelsk samtale med sine belgiske venner og har lovet, at familien nok skal tage en lille omvej på omkring 600 kilometer for at besøge dem en dag.

Nu går turen mod Danmark, og alt tyder på, at vi kommer hjem tidligere end forventet. Ikke fordi chaufførerne har fundet en genvej, men fordi grænsebutikkerne sandsynligvis er lukkede, når vi når frem. Det bliver derfor en tur direkte hjem – selv om flere elever nok gerne havde set, at busturen varede lidt længere.

Inden vi runder helt af, vil vi gerne sige en kæmpe tak til alle jer fantastiske elever.

I har endnu en gang vist, hvor stærkt et fællesskab I har. I passer på hinanden, hjælper hinanden, griner sammen og har samtidig repræsenteret orkestret på allerbedste vis. I har spillet fantastisk og været nogle helt fantastiske ambassadører for både orkestret og Odense.

Som forældre kunne vi ganske enkelt ikke være mere stolte af jer. Tak for en uforglemmelig tur fyldt med musik, grin, oplevelser og venskaber.

Tak for denne gang – og på gensyn til næste eventyr.

Godnat og på gensyn fra bestyrelsesgruppen.

PS: Beklager der ingen billeder har været på dagbogen, grundet tekniske udfordringer. Håber I har kunne følge lidt med på facebook 🙂