Så blev det min tur til at komme med et lille indspark. Jeg tager forbehold for stavefejl og sjove fejlformuleringen, for omend jeg er en glad dirigent, er jeg i lige så høj en træt én af slagsen.
Jeg kom, træt fra sejre at VM i koncert og i march, og DM i Junior-harmoniorkester i de forgangne uger (hvis I tror jeg blærer mig nu, skal I bare høre efter, når jeg kommer til mine blåt-uniformerede Odenseanere). Min træthed måtte dog blive manet i jorden fra første færd: Der var en iver sendt ud i æteren, som gjorde at mit – ellers allerede fuldstændigt udbasunerede og slidte – korpus ikke kunne undgå at blive smittet. Med en tur så hypet op, kunne det næsten kun skuffe; næsten, må jeg jo sige, for det gjorde den på ingen måde.
De unge mennesker har holdt det gode mod og humør hele ugen, og har været sindssygt gode, sjove og koncentrerede både før, under og efter alle aktiviteter. Med trange værelser, liden nattesøvn (selvforskyldt for det meste), og omskifteligt vejr, havde man ellers også kunne have tilgivet dem, hvis humøret også blev lidt omskifteligt.
Om det er rutinen i koncertsituationen, eller om det er trætheden, som får dem til at forlade sig mere på rygraden og min pind, skal jeg ikke kunne sige, men koncerterne blev bare bedre og bedre, og vi startede ellers absolut ikke ringe ud!
Det er nogle dygtige unger, som man godt kan mærke hjemmearbejdstimerne på. Derudover er den famøse 3. halvlej udenfor øvere og koncerter, som sammenspiller dem på en måde, ingen dirigent kan formå. Normalt snakker man her om alkohol og byture, men OSU formår på en måde at få de små inddraget – altså i den 3. halvleg, ikke i alkoholen og byturene. Der er en medinddragelse mellem de store og små, som jeg ikke har set nogen andre steder. De ’gamle’ er så gode til at tage sig af de små!
Jeg kan altså fint forstå hvorfor Carsten holdt fast i OSU i de 30 år. Orkestret her er så godt for sjælen, for musikmusklen og for humøret (hvor godt det er for leveren, døgnrytmen og tænderne, står så op til diskussion).
Hvor meget jeg end gerne vil gå i detaljen, må man jo stoppe et sted, og det er kun logisk og høftligt stoppe med et kæmpe tak til:
Bestyrelsen, som beherskede turen til U.G. Kryds og slange, og vedvarende har været et hyggeligt selskab, selv når maestroen er løbet tør for energi for dagen.
Elevrådet og nodeudvalget, som har været et givende samarbejde fra starten, også selvom der må indgås et kompromis eller 15.
Eleverne generelt, for fantastisk musik og godt selskab. Det er ikke altid, der kommer det ud ud af orkestret, som jeg har forestillet mig i min hjemmeøvning. Ofte er det bedre!
Og selvfølgelig Per buschauffør, som er intet mindre end en gud bag et ret, menneskehedens gave til omrejsende orkestre, en vaskeægte champ, og mange andre farverige navneord i den dur. Mage til rummeligt, roligt menneske, leder man ofte mange år efter.
Til jer forældre, vedhæng, venner, og andre pårørende. Tusind tak for lån af nogle skønne unge mennesker!
Over and out
Daniel C. Bruun
Dirigent og musikalsk leder i Odense Skole- og Ungdomsorkester (Og p*sse stolt af det!)
