Dav dagbog.
Dagen startede endnu engang. Det var heldigt. I dag blev vi igen vækket kl. 7:00, som umuligt kan være sundt for nogle. Nogle var mere friske end andre. Men de knap så friske måtte hellere se at få vasket søvnen ud af de blanke øjne, da dagen i dag skulle bruges i vandlandet Istralandia. Det betød at vi hurtigt måtte op og få spist den sædvandlige morgenmad på hotellet. Bussen skulle nemlig køre kl. 8:30. Som ventet, i ren OSU-tro, havde flere problemer med at komme til tiden, og vi måtte derfor igen vente på de sidste, før vi kunne køre afsted mod vandlandet. Svend Erik måtte sno bussen rundt, for at kunne komme ud af den lille P-plads med alt for mange busser. Afsted kom vi og dem der ikke fik sovet nok natten forinden, fik nu rig mulighed for at få lidt søvn, da vi havde en 1,5 times bustur foran os.
Da vi ankom til Istralandia blev vi mødt af en million små børn, som ligesom os, glædede sig til en dag i vandlandet. Vi skyndte os alle ind og klædte om og så var der ellers fuld fart ud mod de første og vildeste vandrutsjebaner. De fleste ville op i de fede vandrutsjebaner, mens to fra orkesteret brugte det meste af tiden på at stå i kø til den “meget meget vilde” familierutsjebane. Host host De 2 P’er. De var jævnt skuffet da turen var forbi og brugte derfor den resterende tid på at arbejde på en solid tan. Vi skulle da også prøve bølgebassinet, der med stor skuffelse næsten aldrig havde bølger. Ude i bassinet, midt i den store skuffelse, var vi dog alle ved at drukne da, der ud af ingenting kom tre meter høje bølger direkte imod os.
Selvom vandrutsjebanerne var vildt fede, brugte vi dog meget mere tid på at stå og vente i de lange køer end faktisk at køre i rutsjebane.
Da det blev tid til frokost, fik vi alle penge af bestyrelsen til at købe frokost for. Vandlandets udvalg af mad var meeega lækker. Det bestod nemlig af jordens kedeligste sandwich, som lå klar i et montre, men som alligevel tog en halv time før det blev server. Derudover bød badelandet på de kedeligste olierede fritter og alt muligt anden fantastisk mad, til en slet ikke særlig dyr pris.
Efter badning skulle vi mødes, ved det fantastiske spisested, hvor der bliv givet den fantastiske besked om, at bussen ikke kunne komme ned til spillestedet. I stedet skulle alt skubbes og bæres ned til pladsen i den hedende varme. Heldigvis kom der en fin golf vogn med ladvogn os til undsætning, og vi fik derfor transporteret paurkere og store instrumenter ned til pladsen. Flere af orkesterets medlemmer udnyttede også vognen til selv at blive transporteret tilbage til bussen igen. Vi fik sat op til koncerten foran poolen. Nyheden om, at forældrene havde medbragt en masse Sprøjte Marie’er (sprayflasker) til at køle os ned under koncerten, reddede nok de fleste af os mere end det varme drikkevand vi fik stillet til rådighed. Koncerten gik rigtig godt, selvom flere af os var ved at dø af varme, og vi mistede kun et par stykker undervejs som Sprøjte Marie ikke kunne redde.
Da vi havde spillet sidste nummer, blev nogle af os enige om, at det næste vi kunne gøre, var at hoppe i poolen med uniform på for at køle ned. Den ide blev dog hurtigt skudt ned af ældreeningen, for tænkt nu hvis vagterne kom. Det var de fleste temmelig skuffet over og især da vi senere så en video på en storskærm, af et andet orkester der spillede koncert i poolen og på diverse rutsjebaner.
Efter koncerten fik vi besked på at pakke sammen og ikke skifte ud af uniform, men da alt var kommet op til bussen var de fleste allerede ude af de varme uldbukser og i dere normale tøj igen. Vi fik efter nedpakningen mulighed for at få is eller en slushice hos en af butikkerne, som de fleste nok var meget glade for.
Lige nu sidder vi i bussen på vej tilbage til campingpladsen, og når vi kommer retur står den på aftensmad i buffeten, oprydning i hytterne og en masse hygge.
Med venlig hilsen den anonyme skrive klub