Tirsdag d. 5. juli 2022

Kære dagbog

Dagen/natten startede intenst ved de yngre medlemmer. For vagterne på camping-pladsen havde meddelt at hvis der ikke blev ro ville det gå til en politianmeldelse, for larm på Campingpladsen efter 23 er et no-go. Men Henning og Ulrik kom til undsætning som resulterede i at vagterne gik og de yngre smuttede på hovedet i kassen. 

Morgenen startede som alle andre morgener…..”næsten”….. for det lykkedes de 4 piger, Laura, Emma, Sidsel og Lea at fare vild på det kolossale hotel, men IGEN var Ulrik på rette sted og på rette tidspunkt kæmpet sig igennem værelser, tidsler,brændælder og hvad der ellers hører en evakuering til og ført de tre piger på plads ved morgenbuffeten. 

Da alle havde fået fyldt depoterne op var det tid til solbadning og afslapning inden den traditionelle underholdning skulle igang kl præcis 11. Dette lykkedes 14 ud af 27 elever. Resten dumpede ind, og underholdningen startede 11:30…..

Underholdningen forløb sig fint og alle gav den fulde gas i 32*. Det vil sige, næsten alle. For Pernille skulle selvfølgelig brokke sig da der blev nævnt en smule tempo og risiko for at bliv forpustet. 

Frokosten blev serveret og markrelmaderne samt leverpostej blev flittigt indtaget. Reklame filmene blev produceret hos mange hold mens andre reflekterede over aftenens hyggelige timer. 

Endnu en bus var bestilt til dagens udflugt mod pula hvor vi havde bord på en restaurant kl 17:30

Inden da skulle samtlige instrumenter samt tilbehør aflæsses fra bussen, for bussen skulle nemlig kører fra stedet til en bus parkering længere væk. Da alle have gjordt en fornøjelig indsats kom meldingen fra chaufføren ingen havde håbet. “Jeg holder her på pladsen til I har spillet færdig” lød det fra den kære chauffør. Susanne havde meldt sig til vagt tjansen og delte en pizza med sig selv i puls’s lumske slumkvarter og gjorde en stærk indsats for beskyttelse af instrumenter

Restauranten var indrettet som et mindre drivhus hvilket resulterede i den helt store svede-tran tur blandt samtlige elever. FRYGTELIGT. Ja selv orkesterets alders præsident Carsten Rungstrøm kunne ikke modstå varmen og måtte knappe skjorten op og vise hvilket pragteksemplar af et veltrænede mandfolk han jo egentlig er. Fremragende. 

Nå, men carsten fik vredet skjorten og det blev tid til koncert ved hvad alle var sikrer på var et slumkvarter. Men som man ved i det sydlige kommer folk ud på gaden ved  20 tiden hvilket heldigvis og var tilfældet her og det indledte til en fremragende koncert med massere af glade mennesker. 

Der blev pakket hurtigt sammen og vi sidder nu i bussen på vej hjem til campingpladsen hvor der skal hygges inden det er godnat. 

Mange kram og hilsner fra

Laura ræv, nikoline majtærsker, Karina tandfeen og Rasmus fiskekrog.