Dagbog Ringgadinggadinggading
“Så det op” kom det fra bestyrelsen i morges kl 7:30. Vi fløj alle sammen ud af sengen og stod klar ved morgenmaden – eller ikke idag, for vi mødtes udenfor, da Aya havde fødselsdag og det skulle selvfølgelig fejres, men da nogle har sværere ved at stå ud af sengen end andre, måtte vi altså begynde på morgenmaden uden fødselsdagssang.
Morgenmaden var cirka lige så inspirerende som igår – dog var croissanterne blevet opgraderet til chokoladecroissanter. Det føltes næsten som et luksus spa ophold, selvom bruseren ikke giver helt en spa oplevelse. Nogle har en bruser med 3 dråber og -24 graders vand, mens andre har 70 grader og en tsunami.
Nå nok om vores hygiene (vi har nu fået håndsæbe, på næsten alle værelser). Nu var alle endelig samlet ved morgenmaden, og der blev diskret delt flag ud, Søren rejste sig og sang for på den klassiske fødselsdagssang.
Efter skønsang skulle vi smøre madpakker. Sara valgte at ville prøve den famøse smørreost som ingen kender til, altså lige ud over Hanne og Henning, der hver har et bjerg på bordet (Folkens den er god, stjæl løs!!!).
Da madpakkerne var blevet smurt uden smørreost, men med eddike æg, var det tid til tures elevrådsdag. Vores dejlige elevråd har sponsoreret alle eleverne en tur i en forlystelsespark (uhhhh).
Klokken 9:30 (sådan cirka plus/minus, nok mest plus) stod vi klar ved bussen til at køre mod forlystelsesparken. Da vi ankom skyndte vi os at lave grupper, og det var ikke hvilke som helst grupper, nemlig grupper efter hvor stor en bangebuks man er. En ting var sikkert Magnus B og Bastian skulle op i ALLE de vilde forlystelser.
Inde i parken fandt Henning hurtigt hans tvillingebror, nemlig giraffen (flashback til da Henning spillede giraf på sommerturen til Bornholm). Der gik ca 5 minutter, før han havde taget billeder med giraffen og delt dem med Sara.
Tiden gik i forlystelsesparken, og det viser sig at selv dem, der skal repræsentere voksne på turen, viste deres barnlige sjæl frem. Der gik ikke lang tid, før de første billeder tikkede ind af MEGET våde forældre, der havde prøvet rutsjebaner med vand, og selvom de havde sagt flere gange at vi skulle tage ekstra tøj med, havde de vist selv glemt det.
Mens forældrene legede med vand, besteg Sara, Kaja, Anthon og Stella Mount Everest for at prøve maks. 30 sekunders sjov i en forlystelse (totalt skuffende). Derefter skulle de prøve en forlystelse, der efter sigende ikke var vild. Sara og Kaja tvivlede på at klare det uden for meget bræk, men endte med at blive overtalt. I det at selen blev spændt fast, kom sødeste Magnus B løbende med en dejlig nyhed “ANTHON ANTHON ANTHON, Lea har lige knækket sig ud over det hele, vi har lige været oppe i den der – I skal ikke tage turen”, men der var det ligesom for sent. Sara og Kaja did the panics, men alle overlevede, nogle med mere kvalme end andre. Alt dette skete mens Aya, Wilhelm, Emma R og Nikoline slappede af i skyggen (hvilket resulterede i god powernap for både Nikoline og Aya).
A Holdet (altså alle dem med pindene der kan lide at slå) tog den drastiske beslutning, at den vildeste forlystelse med 3 loops (både forlæns og baglæns) hele 2 gange, men det var ikke nok for Magnus B og Bastian, så de sku da lige have den en gang mere.
Da vi skulle til og hjem, kom en god flok af eleverne et kvarter for sent. Den tid brugte Sara og Kaja på at gå i souvenir butikken, det resulterede i et giraf-bamse-armbånd, som Henning selvfølgelig skulle have. De resterende elever (inklusiv vores musikalske leder og formanden) besluttede, at en tur i en forlystelse var vigtigere end alles hygiejne, da vi heller ikke i dag nåede et bad.
Turen tilbage gik næsten som planlagt, Arvid, vores elskede løvebror, der normalt er god til at dømme fodboldkampe (ja han er fodbolddommer), kunne ikke dømme ruten hjem. Først kører vi forkert og kommer ud på nogle MEGET små veje det var dog intet problem, og Arvid fandt tilbage på de kendte veje. Veje var så kendte at da vi nåede en rundkørsel opdagede Kaja hurtigt, at vi kom ud en afkørsel for sent (præcis som for 2 dage siden), Arvid vores løvebror kørte dog videre i yderligere 10 minutter før han måtte foretage en hurtig u-vending, men det var selvfølgelig intet problem for ham.
Vi nåede endelig hjem og grundet forsinkelsen både fra forkert dømt rute og dårlig tidsfornemmelse for nogle, nåede vi ikke badet, dog fik vi lækker aftensmad som næsten var lige så god som igår. I dag var kartoflerne most, det hjalp en del.
Det var tid til at spille koncert, på det der føltes som Mount Everest 2.0. Vi skulle spille for vores kazou venner, da vi langt om længe havde båret ALT – som i ALT – slagtøj op (kun halvdelen blev brugt under koncerten). Under koncerten fik vores søde kærestepar et stort savn til hinanden, Anthon prøver at få fat i Stella ved at sige Bab, dog bliver han forstyrret og råber højt BABSER! – Så højt at selv Silas i den anden ende af orkesteret hørte det. Alle grinte og Stella kigger forvirret først på Aksel der er lige så forvirret, hvorefter det lykkedes Anthon at få kontakt.
Koncerten var ved at nå til ende og vi sluttede af med Amazing grace hvor selv instrumenterne gav op. Først sætter Anthons ventil sig fast, så han ikke kunne spille sin solo (uden fejl ihvertfald). Heldigvis skulle saxerne overtage soloen … eller det viste sig så at være knap så heldigt. Saras saxofon besluttede sig for at D, som er 80% procent af tonerne i nummeret, i hvert fald ikke skulle stemme. Hun var cirka en halv tone fra Kajas D og det hjalp ikke at Kaja også fik grineflip undervejs. Koncerten blev afsluttet med den SMUKKESTE tone (et D) og herefter skulle ALT fragtes ned af Mount Everest 2.0 igen.
Vi sidder nu og skriver dagbog, MEN VENT en luftballon der er ved at lande ude foran, kunne afbryde selv drømme dagbogs holdet – og selv Henning kom i sprint som en giraf. Nu er dagbogen ved at være slut. “SILAS DER ER EN MYG” råber Magnus, mens Silas FLYVER op af sofaen (hurtigere end vi fløj ud af sengen i morges) og vi ved ik hvor myggen er, så vi flygter også.
Godnat og sov godt fra
Smukt D spillende Sara, Mygge forskrækket Silas, Vandtørstige Rasmus (han har drukket 3 flasker vand mens vi har skrevet dagbog), Sovende Nikoline, Magnus B (jah ingen titel til ham, han har fået så meget opmærksomhed ellers) og Komma Masteren ChatGPT (så hvis der er fejl er det Ai)
PS. Vi elsker alle der er nævnt i dagbogen, i andre må selv tænke jer til kærligheden
PPS FRA REDAKTIONEN: Flere billeder kommer på dagbogen senere, pga en masse dårlige undskyldninger fra den dagbogsansvarlige.
