Formanden takker af

Endnu en fantastisk sommertur er gennemført og endnu engang har sammenhold og fællesskabet vist sig fra sin allerbedste side.

Jeg er super stolt af at være en del af en det forældreteam, som skal få tingene til at fungere. I år var en helt speciel situation og jeg vil indrømme at jeg op til turen har været spændt og måske også en smule nervøs. Med en forældreflok på 9, hvoraf 4 var med for første gang, 3 kun har været med én gang før og kun 1 med erfaring fra flere ture, er der mange ting man skal finde ud af, hvordan fungere, hvad er traditionerne, hvordan arbejder vi bedst sammen. Samtidig med at vores dirigent Mikael også er helt ny og skal navigerer, og finde balancen, i samarbejdet med både orkester og forældre. 

Jeg er super stolt over det fantastiske samarbejde der har været. Der vil jo altid opstå nogle uventede udfordringer på ture, store som små, og her har hele teamet vist en fantastisk holdånd og samarbejde. Så fra mig vil jeg sige 1000 tak for en helt igennem fantastisk indsats fra alle.

Kæmpe tak til alle elever, som på bedste vis, som altid, tager sig godt af de nye elever og får dem inddraget i fællesskabet og samtidig også passer godt på hinanden.

Konkurrencen i Rastede var for mig et dejligt gensyn. Jeg har selv som ung været med dette orkester til Rasteder Musiktage flere gange og det er nogle af de ture fra min tid i orkestret, som jeg har givet de helt store oplevelser. Det har derfor også været et projekt for mig at overbevise de unge om at det skulle prøves. Modstanden har til tider været stor, men det lykkedes og det tror jeg alle er glade for. På første dagen, hvor der var tid til at høre andre orkestre og se nogle showbands optræde med tattoo, var det tydeligt, at noget imponerede de unge. Det er en oplevelse der ikke kan forklares, men skal opleves. Indmarchen med alle orkestre om aftenen, kan virke kaotisk, men er samtidig også en oplevelse, hvor hårene rejser sig på en. At stå sammen med 58 orkestre og 2500 andre musikere som ligesom os elsker at spille musik og optræde for andre er bare en speciel oplevelse. 

Vores bidrag i koncert konkurrencedelen viste sig også at være noget voksede på orkestret – specielt da vi fandt ud af at vi var i gruppe med Sønderborg Garden – nu skulle vi bare slå dem. Det viste sig, da man i mindre grupper efter opvarmning lige skulle pudse de sidste ting af og mindre grupper der lige ville sikre sig at intoneringen var helt på plads – NU var man klar. 

Forældrene tog plads i salen og nervøsiteten steg. Fra første tone, rejste hårene sig igen på os alle og der var ingen tvivl om, at vi skulle være vidne til at koncertoplevelse af de helt store. ALLE sad med fuld koncentration og leverede det mest fantastiske de kunne. Inden koncerten blev der sagt at det bare var en koncert og at de bare skulle nyde det og gøre deres bedste – så kan der ikke forlanges mere – uanset om vi så skulle ende med en sidste plads – konkurrenceplacering har aldrig været et mål. Og det bedste det leverede de!!. Ikke et øje var tørt og flere i orkestret havde under koncerten set at alle sad med tårerne væltende ud af øjnene og enkelte blev nervøse for om der var sket noget alvorligt – men nej, det var skam “bare” orkestrets fantastiske præstation som gjorde os så super stolte at det ikke kunne skjules. – og så gjorde det det jo ikke nemmere for mig, når man spillede de to numre jeg elskede mest i min egen tid i orkestret.

Resten af turen bød også på mange andre fantastiske oplevelser. Bl.a. sejlende koncert på Moldau, hvor vi spillede for folk på andre turbåde og broer m.m. En fantastisk oplevelse at opleve hvordan folk vinker og klapper fra broer m.m.

ALLE Koncerter, byvandringer, besøg i enormt vandland og alt det andet har været en KÆMPE store oplevelser. Torsdagens afslutning med Middelalderfest kunne vist ikke danne en bedre afslutning på en fantastisk tur. Der var underholdning i høj klasse;  Middelaldermusik, Mavedansere, sabelshow, ildsluger, jonglører og en kæmpe levende slange der kom rundt (Ikke alle var dog lige vilde med den oplevelse). Der måtte danses på bordene – og det blev der også 🙂

 Tak til Svend Erik, Birgit og Vejle Turistfart for at få os sikkert rundt i bussen og til Jesper, som hentede os i Tyskland, da Svend E’s køretid ikke kunne holde helt til Odense. 10 runder i rundkørslen slog i høj grad sidste års rekord på 5 😀

EN KÆMPE KÆMPE TAK til alle elever og forældre der var med og tak til alle forældre herhjemme for lån af jeres skønne børn. – Jeg glæder mig allerede til næste tur med jer alle.

Jeg håber, at I alle har nydt at følge med i vores dagbog. Nu har vi brug for at sove ud og holde lidt ferie inden vi starter op igen mandag d. 14 august.

Sidst men ikke mindst en kæmpe stort tak til vores sponsorer som tilsammen, i skrivende stund, har sponsoreret kr. 33.500,-, + brød, kager, frikadeller, agurker, tomater, smøreost, vand til koncerterne m.m.. Vi er jer DYBT taknemmelige. TAK!!

De bedste hilsner fra formanden

Henning Bølgebryder.

VORES SPONSORER:
– Sofus Heeschen Snedker- Og Tømrermester ApS
Skorstensfejermester & Ventilations-renser Kim Johansen
– VP-ventilation v/ Dann Pedersen
Valdemar Jørgensen & Søn v. Frederik Heeschen
Carsten Hartmann ApS
Søgaard tømrer-snedker
ADupont
– Depot Odense
– Arla
Kvickly Skibhusvej, Odense
LB – Tag
nef Fonden
Byrgesens Auto
– Palsgaard Spær
Instrumentmager A. Andersen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top