Kære dagbog,
Halli halløj derhjemme.
Vi satte os i bussen og kørte mod Rastede omkring klokken 22. Den stod på sovetur… not. Med det samme blev der sat i gang i vores nye højtaler (Tak Ralle) og Henning måtte anvende den gode gamle puste teknik for at få bagenden af bussens opmærksomhed. Vi ramte lynhurtigt grænsen (Tak Svend E.), hvor vi provianterede alt godt fra skuret. Dernæst fik vi sunget en smuk godnatsang, sunget af Lia, Gabriella og Kathrine, der gjorde øjnene så tunge at hele bussen straks faldt i en dyb søvn, alla tornerose. Som altid sov vi formidabelt i bussen og vågnede klokken 06 i Rastede. Morgenmaden bestod af friskbagte boller, lækker hjemmelavet nutella og en friskpresset kirsebærsaft… mums.
Efter vi alle havde fået en forstoppelse, eller tynd mave, 50/50, drog vi ud på livets vej med et enkelt mål. At finde vores værelser. Efter at have smidt vores konkurrenter, Sønderborg Garden, ud af deres lokaler, på en skole (De blev smidt 30 km væk), spurtede vi ned for at høre dem spille. Vores konkurrencesind var nu fundet frem.
Efter at have hørt dem spille drog vi tilbage mod festivalpladsen for at spise endnu et lækkert måltid. Denne gang bestod det af mel pasta og eksotisk ukendt kød. Herefter gik vi i rask tempo tilbage mod vores værelser, hvor nogle tog en 3 timers lur og andre drog ud for at hoppe i springvand. Efter dette fik vi fat i uniformer og instrumenter, klædte om og fik gang i båthornene. Så tog vi turen mod festivalpladsen og aftensmad med stil, nemlig med en march.
Med et lækkert aftensmad måltid i maven fik vi fri leg på pladsen til at se de andre orkestre gå tattoo og lave shows med gymnastikpiger i badedragter, noget vi nu vil arbejde på at implementere. Herefter gjorde vi os klar til selv at marchere ind på den store plæne, hvor alle showorkestre tidligere havde performet. Vi havde fået af vide vi helt selv måtte bestemme, hvordan vi kom ind på pladsen, og valgte derfor naturligvis at gå ind i den modsatte ende end alle andre. Dette medførte stor forvirring, indtil Peter fik truttet højt nok i en trompet til at få dommernes opmærksomhed og pege hen mod os. Vi gik en god march og stillede os vendt mod publikummet.
I det samme kommer den tyske konferencier for at høre lidt om os, han stiller derfor Mikael spørgsmålet “who are you” hvortil han svarer “Mikael”. Meget kan man sige om os, men vores dirigent er en mand af få ord.
Vi spillede godt som altid og gik ud til hujen og hajen fra Sønderborg Garden (friennemies?) Efter enkelte medlemmer af orkestret havde fået lidt vrede ud af kroppen over at sku spille efter kæmpe show orkestre, var der snart tid til at spille igen igen. Denne gang til indmarch med alle orkestre der deltager i konkurrencen. Vi stillede op i et kæmpe kaos der aldrig er set magen til. Efter at have stået klar i en time begyndte indmarchen hvor alle orkestre spillede oveni hinanden og fik stillet sig pænt op. Derefter begyndte der både taler, præmieoverrækkelse til tattoo folket og fællesnummeret (ode to joy), sluttede af med det største fyrværkeri vi nogensinde har set, det var lige så jorden rystede.
Efter at have taget hvad der føles som 10 runder ekstra marcherende rundt på pladsen kom vi ud og kunne hvile vores ben. Vi gik nu sammen hjem til skolen efter hvad der føles som “3 dage” – Quote Hanne.
Klokken var nu 00 og det fornuftige ville klart være at få en god nats søvn før vækning kl. 6, derfor drog 8 medlemmer og 3 fra bestyrelsen selvfølgelig mod festivalpladsen for at opleve den vilde stemning. Vi er nu tilbage og er selvfølgelig friske og veludhvilet til imorgen hvor vi skal spille en mega fed koncert.
Godnat og sov godt Godnatmøssere fra Anthon, Lea, Nikoline og Kathrine
DAGENS SPONSORER: Kvickly Skibhusvej & LB Tag
