Kære dagbog
Dagen startede klokken syv med en fantastisk morgenvækning. Morgenvækningsholdet bestod af Karina, Kathrine, Mads og Peter som sparkede døren ind til samtlige hytter til lyden af Middelalderbongsangen.
Da alle var skræmte for vid og sans kunne ingen igen lukke et øje, og dermed gik morgenen med at få pakket og spist morgenmad, inden Mettemor skulle tjekke værelser sammen med Carsten.
Klokken 10 afgik bussen mod Danmark. Hannah forlod os ved campingpladsen for at fortsætte ferien i Kroatien sammen med sin familie, mens Nicolai allerede havde forladt os omkring klokken 6, da han også skulle rejse videre sydpå. Han kom dog til at stå for tidligt af bussen hvilket betød, at han var nødsaget til at bruge 900 kroner på et hotelværelse.
Han var dog ikke den eneste som endte med at have længere rejsetid. Cirka en time efter at have forladt campingpladsen endte vi i en kæmpe kø ved grænsen til Slovenien. Her sad vi fast i 4 timer, hvilket folk var godt trætte af. Heldigvis var de fleste allerede faldet i søvn, så et par stykker opdagede slet ikke, hvor lang tid vi brugte i køen. Efter vi kørte over grænsen til Slovenien, skulle vi ind og have en lille pause og en bid mad at spise. Da vi efter frokosten satte os ind i bussen igen, havde vi traditionen tro flere motorproblemer, så vi fortsatte vores rejse med en gennemsnitshastighed på 32km/t i nødsporet til den nærmeste rasteplads, så vi kunne finde ud af, hvad der var galt.
Chaufførerne kontaktede alle dem de kunne komme i tanker om, for problemet var ikke et der sådan lige kunne løses. Det betød, at vi skulle brænde en times tid af på rastepladsen, så her stod den på bl.a. fodbold, sjipning og isspisning.
Efter vi hoppede på bussen gik turen ikke videre hjemad, for de stadigt truende motorproblemer betød, at turen bød på sit tredje værkstedsbesøg denne gang i byen Villach i Østrig. Gennemsnitshastigheden lå endnu engang på omkring de 32 km/t. Heldigvis behøvede vi ikke at komme med på værksted denne gang, for forældreforeningen havde spottet en McDonald’s i nærheden, hvor vi blev sat af og aftensmaden blev indtaget… nom, nom, nom. Forinden havde vi sat Rune (Sofus) af, for han skulle blive i Østrig for at se Formel 1. På McDonald’s var energien totalt høj og folk var glade og friske efter måltidet på trods af den lange forsinkelse. Flere valgte at benytte ventetiden inde i legelandet og selv orkesteret to store brød Christian W. og Rasmus var inde og prøve rutsjebanen.
Ingen vidste noget om tidshorisonten, eller om bussen kunne fikses. Der var endda snak om, at vi skulle leje en bus i Østrig, pakke alt om og køre hjem i den. Omkring klokken halv et fik vi dog en glædelig nyhed. Bussen kunne fikses, så vi blev alle hastet ud McDonald’s og ind i bussen, hvorefter turen gik hen på værkstedet, hvor vi fik lov til at sove i bussen, imens reparationen fandt sted. Alle var kolde og trætte, så der gik ikke lang tid før, at størstedelen var faldet i søvn under tæpperne. Efter blot en halv time var bussen køreklar igen, og turen hjemad kunne endelig fortsætte.
Nu sidder vi her og skriver den sidste dagbog for denne sommertur. Dagen i dag har ikke budt på det helt store og heldigvis slet ikke budt på nogle problemer med bussen. Morgenmaden blev spist i det kolde Tyskland, hvor vi også tog imod vores nye chauffører i form af Claus og Benny.
Kærlig hilsen Bastian, Sidsel, Christian K. og Meter
