Sommertur – Harzen 2019

Lørdag 13-07-19

Dagbog 13/7 2019

Kære dagbog. Vi blev vækket klokken 07.00, hvor mange fik pakket det sidste af deres ting.
Kro mutter har den sidste dag faktisk lavet nogle gode æg til morgenmad.
Efter en god morgenmad fik alle tjekket deres værelser og fik deres ting taget ned til bussen.
Klokken 08.30 kørte bussen mod Danmark.
Efter vi havde kørt nogle timer, kørte vi ind på en rasteplads og fik lidt middagsmad.
Der var nogen der gik på restaurant og fik en curry-wurst med pommes.
Efter vi havde spist ventede der en tur ind gennem Hamburg.
På meget få minutter holdte vi i meget lang kø.
Efter et godt stykketid kom vi til grænsen.

Hilsen fra Andreas og Line.

Så blev det min tur til at afrunde sommerturen.

En uge med de skønneste mennesker.
Virkelig en skøn tur med dejlige koncerter, gode oplevelser, dejligt samvær med 31 dejlige unge mennesker, som virkelig har gjort turen til en kanon oplevelse.
Mine forældre på turen har haft det dejligt sammen og har hjulpet hinanden til at få alt til at fungere.
Hyggelige stunder om aftenen når vi sad og slappede af efter nogen dejlige oplevelser.
Kan gå på ferie med en dejlig mæthed.
Nu er der dømt ferie og så bliver det godt at komme i gang i august.
God ferie til alle og tak for en dejlig uge.

Kærligste hilsener fra Carsten

Fredag 12-07-19

Kære Dagbog

Vi blev i dag vækket klokken otte (igen). Hos nogen kom forældreforeningen ind med blod på knoerne af at banke så voldsomt på dørene. Forældrenes vækning kunne i den grad sammenlignes med vækning af en bulldozer.
Da vi igen blev vækket, således at vi havde hele to timer til at spiser kromutters æg, boblede nogle af os lidt videre inden morgenmad. De blev lige så hårdkogt som kromutters æg.
Morgenmaden var magen til alle de andre dage. Selv Caroline er nu blevet træt af croissanter. (det siger en del).
Efter morgenmaden gik turen mod Rodelbahn (slæde rutsjebane) i St Andreasberg. Som altid remsede Carsten huskelisten op for uniformsdele og instrumenter. Freja kogte her til morges lige så meget som æggene og glemte både instrument og sorte sokker. Jesus Christ (citat Westh).
Vi ankom til Rodelbahn. Forældreforeningen havde i går ofret deres aftensmad og havde derfor råd til at betale vores biletter i en tur med Rodelbahn. For at komme op på bjerget skulle vi tage en lift. Den faldt ikke i alles smag. Rasmus Jeppesen fik rædselsfulde flashback til turen i Østrig, hvor han også skulle med lift… ikke ligefrem noget for Rasmus Jeppesen.
Da vi kom op på bjerget, valgte nogle at gå på en lille vandretur i den flotte natur. Med naturvejleder Aron Natureman og Hans Landmand. Den endte med at blive en survivaltur i den vilde natur.
Resten købte cola og Apfelstrudel (æblekage). Da kagerne var spist og der var lagt en solid bund, var alle klar på en tur ned af bjerget. Især Karina og Gabriella gav den fuld Rebecca og tonsede ned af bjergsiden. Med fare for at glide af banen med deres kælk.
Anthon tog hele to ekstra ture. Den ene blev splejset af Ann-Sofie, Bendicte og Katrine H.
Efter turen spiste vi frokost… ja I kender proceduren…
Så kørte vi ellers mod Schierke, hvor vi skulle spille koncert. Vi droppede at hente Frejas fløjte og kørte direkte forbi hotellet. Freja lånte en fløjte af velforberedte Benedicte.
Vi spillede koncert i en meget lille pavillon, der var ikke meget plads til slagtøjets dans i Brasil.
Koncerten blev rundet af med 1 og en halv gang Hootenanny, hvor klarinetterne minus Rasmus B dansede deres nyindøvede chickendance. Westh var en presset mand i Latinske fløjter og fik derfor krampe i sin læg af at spille den samme rytme på storetrommen rigtig rigtig mange gange.
Efter koncerten blev der sat sodavand, kager og frugt frem til det lækkersultne orkester. Dette var en stor succes da hele orkesteret kom løbende mod den lækre buffet.
Som vores sidste koncert, skulle vi selvfølgelig give et nummer for kromutter foran hotellet. (som tak for æg). Vi ville hylde kromutter med en fanfare, men hele orkesteret havde glemt hvordan den skulle skæres…. Så deeeet.
Kromutter var dog stadig meget glad for musikken.
Så glad at hun bød på schnitzler og suppe. Det var vi alle meget glade for. Det kan godt være at kromutter ikke kan lave æg, men hun kan saftsuseme lave schnitzler.
Vi sidder nu og hygger på hotellet. Nogle vil have taget billeder af deres instrumentgruppe og andre har planer om at se byen en sidste gang, inden vi skal hjem i morgen.
Sov godt og ses i morgen.

Kærlig Hilsen Dannyboy, Taber Freja ;-), Westh, Anthon (min hemmelige ven) og HOOOOOOONK Karina.

Torsdag 11-07-19

Kære dagbog,
Vi blev som sædvanlig vækket klokken 8 sharp, nogen mere morgenfriske end andre. Vores kære kromutter har dog stadig ikke lært at koge æg, i dag til den mere hårdkogte side. Vi måtte sige auf wiedersehn til Kathrine Filtenborg, der måtte afslutte sin sommertur tidligt, da hendes familie kom og tog hende med videre.
Klokken 11 kørte bussen mod en flække midt ude i skoven, som var et oplagt sted for mange, at få lidt ekstra søvn i. Selvom vilde fugle, som åbenbart let kan forveksles med måger (Mathias Riva), fløj forbi bussen, nåede vi sikkert frem. Som altid var vi (lidt for) tidligt på den, hvilket gav frirum til at klarinetter kunne øve en ny Hootenany dans. (Dog uden Rasmus B)
”Så var der rugbrød”-Sofus
Efter rugbrøden skulle vi med futtog og grimme byggemand Bob-lignende hjelme ned i en kulmine. Minen var mørk, fugtig og kold, og skræmmende sange forekom…
De to hold fik dog ikke lige meget ud af den tyske guidance, da kun det første hold kunne nyde Carstens oversættelser, hvis vores folkeskole tysk-kundskaber ikke var tilstrækkelige. Undervejs fik vi blandt andet set noget super gammelt kul, en antik boremaskine og en cykel, som minearbejderne brugte for ca. 150 år siden. Cyklen var dog kun ”für Kinder”. Så orkesterets alderspræsident, Pernille Dahl var selvfølgelig guidens førstevalg.
Da alle endelig kom sikkert ud af den mørke mine, skulle vi hen til Tysklands største trækirke. Så har vi endelig fået det krydset af vores bucketlist.
Her skulle vi tage billeder med vores kontaktperson, en gammel tysker der gav os slik. Aftenens koncert skulle spilles på et marked. Vi startede med at gå op og ned af markedet, meget usædvanligt i to rækker. Herefter var der koncert på skæve brosten, som var skyld i en masse væltede vandflasker. Med brus. Slagtøjet takker Anthon for at være skyld i døden af 4 vandflasker.
Koncerten var forholdsvis middelvådig, (haha) da den endte i at vi flygtede fra regnen.
Efter koncerten fik vi lov til at købe mad for 10 euro, og Andreas var igen lige ved at klage over tiden det tog at få maden leveret, men da maden endelig kom, var hans 500 gram spareribs væk på et kvarter.
Turen hjem bød på mere regn og flere lure, samt ”magikarp” og ”Michael Jackson sounds”. Vi takker, drenge.
”Nu gider vi ikke mere” -Sofus

De kærligste hilsner
De for en gangs skyld helt normale; Mathias, Niels, Patricia, Sofie og Sofus.

Onsdag 10-07-19

Dagbog onsdag d. 100719

Gutentag Dänemark.

I dag blev vi igen igen vækket kl. 08.00, men denne morgen var anderledes. Der var nemlig sol på himlen! Den blå himmel blev dog hurtigt glemt, da der var nogen (Astrid, Sara og Emma) der var stået meeeeeget tidligt op, fordi dagens morgen gymnastik stod på fællesdans. Dette faldt ikke i god jord ved underboen, da hele loftet skælvede og frygten for at loftet ville falde sammen var stor – Citat Mads. Som sædvandelig havde hotelmutter sørget for en god og lækker morgenbuffet. Der er dog stadig flere teorier om, hvordan hotelmutter koger æg.

Herefter stod den på elevrådsunderholdning, som Aron og Rasmus J. havde arrangereret. Solen var for en gangs skyld med os, og Aron og Rasmus J. inviterede til OSU Olympiske Lege, hvor den Olympiske Ild blev tændt i form af et stearinlys. Værterne havde dog svært ved at holde gang i flammen, selvom den var stærkt beskyttet af en solid papkasse. Vi blev alle delt op i 4 hold, hvorefter legene kunne begynde. Legene bestod af 4 poster, som til slut skulle give et samlet resultat af et optog samt nynne et orkester nummer. Der blev kæmpet hårdt på alle hold, da vinderholdet vil få et diplom ophængt i kælderen på Ejerslykkeskolen. Derfor gjaldt alle kneb, hvor både youtube, flagafbrændinger og droner blev brugt. Her på dagsbogsholdet er vi uenige om, hvilket hold der var bedst, for vi har endnu ikke fået offentliggjort vinderholdet – men selvfølgelig bliver det hold 4 (citat Astrid og Pernille deltagere på hold 4).

Efter en god underholdning gik vi tilbage til hotellet. Her ventede en helt ny slags frokost, da vores livsreddende buschauffør Svend-Erik og hans søde kone Birgith gav pølser og brød. Dette var til stor begejstring for os alle. TAK! Frokosten blev indtaget forholdsvis hurtigt, da vi skulle mødes kl. 12.30 til en fælles dukkert i den lokale svømmehal. Svømmehallen havde noget for alle, da der både var et lille vandfald, boblebad, en dyb pool samt en udendørs.

Efter et par timer i svømmehallen var der fri leg indtil aftensmad. Aftensmaden var dog i dag den helt store kulinariske oplevelse, da den bestod af rugbrød med den velkendte makrel og leverpostej. Dette fristede dog ikke alle sjæle, hvorfor nogen af de store benyttede lejligheden til at gå på restaurant. De endte dog sammen med resten af befolkningen i Braunlage på en italiensk restaurant, hvilket resulterede i lidt ventetid inden maden blev serveret. Dette var Andreas bestemt ikke fan af, fordi jo længere der gik, jo mere sulten blev Andreas samt lysten til at klage til tjeneren.

Nu sidder vi på hotellet og hygger med en masse kortspil, grin og fællesdans. Vi glæder os meget til i morgen, da vi skal i et minetog samt spille koncert. Håber I har det godt i DK!

Som slut får I her dagens citat sagt af Tina Leth ’’Who is die net?!’’ alt i mens hun peger sin mobiltelefon op i luften.

Mange schnitzel hilsner
Über kodyle Emma Johnson, Mega dybe Mads -Elbas, Let(h) droneførerende Kristian, den tålmodige, retfærdige og pædagogiske Kathrine F., the policeofficer/sekretær Pernille og (Astrid).

Tirsdag 09-07-19

Kære dagbog.

Dagen startede med den sædvanlige vækning kl. 08:00 efterfulgt af morgenmad. Kromutteren tog vores klage om de alt for kogte æg lidt for alvorligt. Æggene her til morgen var mere rå end de var kogte. Vi skulle først afsted fra Braunlage kl. 13.30 i dag, så der var fri leg indtil da. Nogle valgte at bruge formiddagen på at løbe en tur, andre at tage på sightseeing i byen, og nogle få sov helt til kl. 13.00 og formåede at misse den gode klassiske frokost kl. 12.30. Så må de nyde de gode makrelmadder i morgen.
Efter frokost var bussen kommet tilbage fra reparation, og vi kunne drage mod Halberstadt. Da vi ankom, skulle vi med det samme ud og spille koncert på pladsen foran rådhuset. Publikum sad allerede klar lang tid før, koncerten begyndte. Viceborgmesteren kom og bød os velkommen, og vi fik alle æren af at høre Carstens fantastiske tyskkundskaber, når han præsenterede numrene for publikum. Det må man fortolke, som man vil.
Koncerten gik fint. Publikum var meget begejstrede. Koncerten blev fejret med nogle mindre begejstrende pølser og ”lækker”, syntetisk hindbærbrus. Efter at have pakket sammen og klædt om fik vi lov til at gå rundt i Halberstadt i en lille times tid. Folk købte en masse forskellige ting, bl.a. legetøj til at benytte i Hootenanny. Efter timen var gået, mødtes vi ved rådhuspladsen igen for at gå i samlet flok mod restauranten, hvor vi skulle spise. Gåturen var lang, så vi fik opbygget en god appetit undervejs.
På restauranten fik langt størstedelen schnitzel. Sofus fik en specialudgave med ekstra meget protein i form af en bille, der kravlede ud af hans salat. Den helt rette kost for en dreng i voksealderen.
Der var en markant sprogbarriere mellem os og tjeneren. For eksempel bestilte Patricia vand uden brus, hvorefter hun fik vand med brus. Da hun nævnte fejlen for tjeneren, kom hun tilbage med endnu et glas vand med brus.
Busturen bar præg af den nye trend i orkesteret, ”Magikarp Jump”. Snuco blastede ”Magikarp Jump”-temasangen, endda to gange, indtil Svend-Erik over højtaleren bad ham om at skrue ned. Det var dejligt at få lidt ro til ørerne. Roen var dog kortvarig, da folk efterfølgende begyndte at nynne og synge vores forskellige marcher, hvor hver person stod for sin egen stemme. De nåede igennem hele 6 marcher, inden vi, lettere høreskadede, nåede hjem til hotellet.
Nu sidder vi i fællesrummet og gør klar til aftenens strabadser.

Kærligt knus Smeter Smougaard, Brasmusk Kreppesen, Smann-Sofie og Bedstemor And.

P.S: Fremover vil jeg gerne frabede mig at komme på hold med min lillebror. Kh. Caroline

Mandag 08-07-19

Kære dagbog.
Vi startede dagen med vækning klokken 8:00, hvor de fleste kunne få et varmt bad. Dette var dog ikke tilfældet for Karina, Natasja og Gabriella, som måtte låne fra de andre værelser. Vi fik en klassisk hotelmorgenmad som blandt andet bestod af overkogte æg. Servitricen var meget sød i forhold til at pakke maden frem igen, når der nu var nogle der kom lidt senere end os andre (Nicolai, Rasmus og Peter).
Bussen kørte mod Goslar klokken 10:00 hvor vi skulle sørge for at have pakket uniformsdele. Helt utroligt var der ingen der glemte noget, kun en enkelt der var lidt sent på den (Freja). Busturen var stille og rolig, folk var trætte. Da vi ankom til Goslar, fik vi omkring to timer til at rende frit rundt, der blev handlet, spist og drukket på caféer.
Klokken 12:45 mødtes madholdet og lavede den sædvanlige sommertursfrokost, som denne gang ikke bare bestod af makrel og frikadeller, men frosne frikadeller. Da vi havde spist klædte vi om til uniform. Dette var som altid en udfordring. Efter noget manøvren med bussen rundt i byen, fandt vi endelig frem til byens centrum hvor koncerten skulle afholdes. Efter en effektiv udpakning overværede vi et meget overvurderet klokkespil, og herefter overtog vi, og spillede en fin koncert. I klassisk stil følte Nicolai sig tiltrukket til asfalten under Brazil, og gav en lille baby noget af en overraskelse.
Efter koncerten var der yderligere tid til at nyde byens cafeer og butikker, før aftensmad blev serveret. Menuen bestod af pizza med skinke, ”baberoni” eller spaghetti. Dagen var lang og Emmas øjenlåg var tunge, så hun tog en lille lur på restauranten.
Derefter stod den på hjemtur, hvilket gik på både sang og den årlige reparation af bussen, da den dryppede med vand. Da der ikke er planlagt det største i morgen-tidlig er der krudt i røven på mange. Tak for i dag, vi skal lave frokost i morgen hvilket vi ikke har den største begejstring for.

K.H. Sara, Hans, Benedicte, Rasmus B. og Gabriella.

P.S. Se et billede af Emma i galleriet

Søndag 07-07-19

Busturen

Kære dagbog.
Den første dag stod på bustur… som altid, dog denne gang en utrolig dejlig kort tur. Hvilket var en lettelse for især Aron, fordi han bedst kan lide kulde og ikke at rejse. Men sammenhold, smil og en masse fabelagtige mennesker tiltrak alligevel.
Vi ankom ved grænsen for at fouragere det meget nødvendige indkøb, som sædvanligt. Så var vi klar. Musikken var god for den bagerste række i bussen, mens resten af bussen kunne være i tvivl om sangene bestod af andet end bas. Særligt sovende personer nød denne diskoteksstemning.
I bussen valgte vi senere at se The Incredibles 2, under protest fra visse medlemmer, hvoraf én person højlydt truede med at flytte hjemmefra til morens store begejstring, ”Juhuu Nicolai!”
Underholdning blev holdt i sidste øjeblik før den afsluttende pause. Vi nåede faktisk kun ti minutter,
men dette ændrer ikke på at denne underholdning, går over i historien som en af de ”bedste”.
Dette kan frit fortolkes.
Efter et langt toiletbesøg, 50 minutter, kørte vi videre mod Braunlage. Underholdningen var der ikke længere stemning for. Derfor nåede vi i stedet endnu en omdiskuteret film… Men nede fra bagenden hørtes en klukkende latter, hver gang Willy Wonka gik ind i døren til Glaselevatoren.
Host, host Ann-Sofie.
Der var kø på den tyske Autobahn undervejs. Lidt frustrerende med stop – køre lidt – stop osv.
Det gjorde dog ikke noget, for da vi endelig ankom til Bergkranz Pension-Hotel, var det til dejlig tomatsuppe og en lækker pastaret. Vi fik uddelegeret nøgler og forsvundne senge. Der er meget stor forskel på alt i værelserne, og nogle personer må ligge lidt tættere i nat. Men de fleste er tilfredse.
Nu sidder vi alle og hygger for vildt, og mindes tilbage til sidste sommerturs anstrengende bustur PÅ
32 TIMER plus, minus. ”Tak for udag I er for viulkde”- Nicolai

Venlig hilsen
Fantastiske, smukke, seje, søde og vilde Nicolai, Kathrine, Natasja og Aron

Søndag 08-07-18

Kære dagbog

Sommerturen står foran sin afslutning og vi kommer hjem, mætter med indtryk.

En sommertur med diverse knaster (hurdler) som blev mere og mere udpræget som første halvdel af turen gik.

Elever, forældre og jeg selv fik flere og flere frustrationer, men efter et møde mellem elevrådet og de voksne blev der blødt op på tingene og så ændrede stemningen sig brat.

Set i bakspejlet vil jeg nok lægge hovedparten af skylden på den Italienske organisation, som ikke havde særlig meget styr på diverse aftaler fra før vi tog afsted om mens vi var der.

Efter mødet må jeg sige at glæden, samværet og musikken blev væsentlig bedre. Og turen blev igen til det vi hvert år glæder os til.

Med undtagelse af 1 musikalsk optræden, som måtte betegnes at være under middel, spillede I alle det bedste vi kan præstere. Så det hele er i sidste ende en dejlig oplevelse, som jeg ikke vil undvære.

Tak til jer alle, store som små, tak til samarbejdet med de voksne.

Glæder mig allerede til næste års sommertur.

Med ønsket om en dejlig ferie til alle.

Tak for denne gang

Carsten

Lørdag 07-07-18

Kære dagbog

I dag startede dagen alt for tidligt med vækning kl 6.30, hvorefter der var morgenmad. Vi fik pakket alle vores ting og fejet hytterne. Humøret var højt da vi havde fået af vide, at en vogn ville komme og hente vores kufferter og køre dem op til campingpladsens hovedindgang, men vi fik den trælse nyhed, at vi alligevel selv skulle slæbe kufferterne hele den lange vej. Det klarede vi med sved på panden, men godt humør – indtil vi fandt ud af, at vognen faktisk kom, bare først et kvarter senere end aftalt. Det var jævnt nedern. Vi sagde farvel til Gabriella og Pernille V. , da de desværre ikke skulle med i bussen hjem til Danmark, men skulle videre på ferie. Bussen blev pakket, traileren hentet, og vi begyndte vores lange eventyr på vej hjem. I bussen var der usædvanlig stille, da mange valgte at gøre ældreeningen kunsten efter og få sig en lille morfar.
I går da vi var i Mirabilandia, købte Aron og Kristian L. DVD’er med optagelser af nogle meget morsomme ture i nogle af rutsjebanerne. I bussen fik vi set DVD’erne til stor morskab. På en af Arons DVD’er så vi, hvordan Mads ikke kunne klare den store g-påvirkning og besvimede hele fire gange under rutsjebaneturen.

Efter fire timers tid gjorde vi stop på en rasteplads, hvor vi fik frokost i det grønne i det meget varme vejr. Der var som altid makrel og leverpostej, der blev spist med stor fornøjelse. Der opstod dog en lille krise, da det viste sig, at der ikke var mere agurk til at komme på leverpostej madderne. Men heldigvis afværgede Susanne krisen, da hun kunne fortælle, at man i stedet kan komme tomat på sin leverpostej, og det smagte fandme godt (citat Andreas).
Eventyret fortsatte mod Østrig med høj musik og lystig skønssag fra orkestrets helt eget pigekor bestående af Benedicte, Sofie og Kathrine H. Vi sagde et sidste farvel til Italiens skønne varme og lækre vand da vi kørte ind i Østrig, men det er bestemt ikke et endeligt farvel, men nærmere et på gensyn, som Arnold Schwarzenegger sagde “I’ll be back”. Efter endnu et par meget lange timer i bussen kunne vi endelig få os noget meget lækkert, sundt og nærende aftensmad på McDonald’s.
Nu har vi lige sagt farvel til Sofus, der skal blive i Tyskland på ferie med sin familie. Vi andre fortsætter vores eventyr mod Danmark med filmhygge og fællesskab når det er bedst, og vi glæder os meget til at se alle jer derhjemme igen i morgen. The jurney continues!

De kærligste hilsner fra verdens bedste dagbogshold

Line, Christian K., Kathrine F. og Andreas

Fredag 06-07-18

Kære Dagbog
Nogen stod tidligere op end andre, da de ville have en morgen dukkert i det dejligt kolde vand. Caroline og Gabriella samlede strandens flotte muslinger i meeeeeeeeeget lang tid. Karina blev hurtigt træt.
De mindre morgenfriske blev vækket klokken 8. klokken halv 9 var der morgenmad. Uden for hytte 12. Klokken 10 var der afgang mod forlystelsesparken Mirabilandia. Forenden af bussen legede ”skibet er ladet med” mens bagenden, fyldt med ”de gamle”, tog sig en lur. Vi ankommer til parken, som var flot udsmykket med pink springvand og en masse statuer i flotte farver. Nogle valgte at bestille burgere til frokost. De blev jævnt skuffet, mens Kristian Leth købte en pizza i en automat, som lavede pizzaen på kun 3 min. Thumbs up.
Efter at have fyldt maverne god op, startede vi eventyret i resten af parken. Der skulle prøves forlystelser. Aron som ellers kun har prøvet kanoerne i Legoland, valgte at starte ud med iSpeed. Parkens absolut vildeste og flotteste røde rutchebane. I rutchebanen blev hele turen filmet. Aron var så glad for resultatet, at han valgte at købe en video, som dokumenterede hans ”heltemod”. De knap så modige Freja og Rasmus J brugte hele dagen på at skrige lungerne ud !!!!!! I vindens smukke hvisken af deres skrigeri red Karina, Gabriella og Hans the Coutryman på Rodeotyr. Hans var max champ. Det skyldes nok hans landlige opvækst.
En knap så champ Andreas forsøgte at vinde en Pokémon bamse, ved at ramme i nogle ret så store kurve med bold. Det var en præstation lang under gennemsnittet.
Grundet det varme vejr fik mange lysten til at tage en tur i vandrutchebanen. Som tydeligvis havde til formål at gøre alle i miles omkreds så våde som muligt. Well done ingenuers.
Som om man ikke kunne blive våd nok, ville Christian W og Sofus i parkens vandland. Hvor de tog én rutchebane tur. Meget vigtigt da forældreforeningen havde taget den geniale at beslutning, at betale 2000 kroner for at alle elever kunne gøre brug af vandlandet. Christian W og Sofus var dets eneste forbrugere.
En af parkens vildeste forlystelser var Katun. Den var måske lige vild nok for Mads, da han under turen besvimede flere gange med meget korte intervaller. Christian ville gøre sin bror kunsten efter i parkens gyldne tårn i blåt. Han tog sig også en hurtig skraver under turen.
Gabriella hoppede også i den vilde Katun. Dette valgte hun at gøre iført ballarina sko. Katun lavede et flot Piuette og skoen fløj næsten af. Gabrielle klarede lige akkurat dansen med begge sko i behold.

Også bestyrelses formanden Hans Ulrik fik udnyttet chancen, for at prøve en masse forlystelser. Han valgte dog en bedre dresscode end Gabriella, da han hellere droppede synet end at miste sine dyrebare briller i farten.

På vej ud af parken så en gruppe Pokémon entusiaster chancen for at fange dem alle. Med en vilje af stål. Det var en sølle fangst.
Efter det store eventyr hoppede vi igen i bussen, for at køre mod campingpladsen. På campingpladsen blev der taget billeder af de forskellige beboere i OSUs mobilehomes. Det var stor plads til kreativitet.

Kort efter fotografering blev der serveret aftensmad, hvor den stod på all-you-can eat makrel og leverpostej. ALT SKAL VÆK!
Derefter gik vi til nabocampingpladsen, hvor der var Pink-fest, Italienernes fejring af nattelivet, der åbenbart er associeret med farven pink. Her var italienere pyntet med alle former for lyserødt. Alt i hatte, brocher og Hawaii-kranse.

Omringet af candyfloss-italienere satte vi op til turens sidste koncert. Det gik mega godt. Så godt at det blev fejret med flyvende lanterner og fyrværkeri ”kun for os”. Her sidder vi så nu og prøver at skrive dagbog uden computer, idet de ansvarlige voksne syntes det var vigtigere at deltage i candyfloss-messen. Tak for hjælpen, gamle drenge…

Venlig hilsen
Bibidi Freja, Bobidi Daniel, Babedi Christian W, Bubidi Karina og Bu Anton.

Torsdag 05-07-18

Kære dagbog

For de store startede dagen ud med en morgendukkert kl. 4, og de kom tilbage til campingpladsen mindre ædru og/eller påklædt. For de andre kloge og ansvarlige, startede dagen kl. 8:30, da vi blev vækket af ihærdig banken på ruderne. Her efter var der morgenmad kl. 9, og fri leg indtil frokost. Nogen af de trætte brugte formiddagen på at få en længere middagslur, i mens andre var ved stranden og bade. Andre lejede vanscykler med rutsjebaner, imens nogen spillede beachvolley i solen. Mathias brugte sin formiddag på at være sammen med sin far, som bor i Italien, og som han ikke havde set i 4 år.

Efter frokost, kørte vi hen til en vingård, langt ude på landet. Her fik vi en rundvisning på gebrokkent engelsk, og vinsmagning for dem på over 18. Især de små, der ikke måtte drikke, var meget begejstret for den store mængde mad der var. Dog var de mindre begejstret for ventetiden, og endnu mindre begejstret for det, der skulle have været pandekager. Nogle få fik smagt på lidt for meget vin, (selvom Carsten gjorde det meget klart, at man kun måtte få smagsprøver). Vinsmagningen førte til en meget munter bustur, fyldt med gode sange, for det meste Gurli gris.
Da vi ankom til Igea Marina, fik vi aftensmad fra et pizzeria, og da vi var færdige, var der så mange tomme pizzabakker, at vi næsten kunne lave det skæve tårn i pizza. ”Det der lyder så cringe, at jeg har lyst til at dø.” –Mathias. Efter aftensmad skyndte vi os med at pakke alle tingene ud, og gjorde klar til en ”kort” marchtur, der endte med, ifølge Carsten, at være 4 km. kort. Efter marchturen holdte vi koncert, hvor vi kogte lidt, selvom at publikum syntes at nyde det. Især én Italiensk dreng nød koncerten, og Kathrine H meget, da han stod og blinkede til hende igennem det hele.

Efter at vi skulle slæbe alle ting ned af en bakke, da bussen selvfølgelig blev flyttet af politiet, endte vi her, hvor vi nu sidder og skiver til jer. Nu skal vi i seng, efter at have fejret Benedicte, der for fem minutter siden fyldte 16 i bussen.

Kærlig hilsen Blødkogte Sofus, Kogte Sofie, mere kogte Patricia, endnu mere kogte Mathias, og Hårdkogte Niels.

Onsdag 04-07-18

Ciao Bella Danese

HVAD SKER DER?!?! VI SKULLE OP KLOKKEN 8.00 I DAG!!!! Det var hårdt, da aftenen i går sluttede af med kæmpe brag, blå blink på den sorte himmel og en ordentlig skyller. Mange var fascineret af de mange lyn og det vilde tordenvejr, men nogen *host-host* Ann-Sofie var ved at skide grønne grise, hvilket var til stor morskab for os andre. For de mindre drenge troede de, at tordenvejret fortsatte næste morgen. Carsten havde vække-tjansen, hvilket resulteret i meget voldsom banken på ruder.
Efter morgenmaden gik til Rimini. Her fik vi en kulturel guidetur af Hein & Kinge Aps Guidetur – aka. Per og Kent. De to fortalte og fortalte om det gamle Rimini og historien bag, hvilket var til stor begejstring for alle – i sær når klokken er 11.00 og termometeret siger 32 gr. Efter den kulturelle guidetur var der fri leg. Tiden blev brugt på at få noget koldt at drikke og shopping, da der var marked i byen. Super nice *thumps-up emoji*

Herefter var der frokost på campingpladsen, og lidt fri leg. Den frie leg bød på badning, shopping, is-spisning og citat Mads ’’Og sidde i skyggen, jeg HADER at være solbrændt!’’ Nu gik turen videre til Castello Di Gradara. Dette er en borg oppe på et bjerg – eller er det en bakke? Vi er i tvivl. Borgen var meget flot og stor, og vi fik alle god tid til at udforske alle borgens kroge. Vi gik op langs murernes toppe, hvor udsigten her var fantastisk. Nogen vil måske mener, at der blev brugt liiiiidt for mange kameraer. Aftenmaden blev indtaget på en lille hyggelig restaurant med en lige så flot udsigt. Åbenbart var der nogen grønne dyr, som blandt andet Gabi var meget begejstret for, hvilket vi alle fik af vide. Maden var et stort hit, i sær hos Christian Westh og Peter, som blev fordret af Rasmus J.

Endelig blev det koncerttid. Vi skulle selvfølgelig slæbe instrumenterne meeega langt og op af bakke – eller det var måske kun 200 meter, men det var hårdt! Opstillingen var i dag noget mere udfordrerende en vi er vant til, da pladsen vi skulle spille på oppe på borgen var noget stejl. Trods diverse udfordreringer med et par fløjte der glemte slutningen af et solonummer, bragede Patricia igennem med en flot Matadorsolo. Koncerten sluttede med Hootnany, hvor Carsten fik en masse vand fra diverse indkøbte vandpistoler og himlen blev fuldt med sæbebobler. Nu er vi ved at være hjemme igen, hvor aftenen står på afslapning.

Vi håber I har det skønt derhjemme i DK.

Arrivederci fra det bedste dagbogshold med
Mads Elbas, hårdtarbejdende Kristian Leth, grinebideren Emma J., stærke major Persille Vilster og policeofficer/formand Pernille D.

Tirsdag 03-07-18

Kære dagbog.

For nogle af de store over 18 starter dagen ud med sightseeing klokken 05:00 om morgenen. Nicolai havde formået at lede de store ud på et større eventyr. Dette eventyr var fyldt med bjergvandring og mange sure kommentarer blev sendt i Nicolais retning, da han ikke var den ideelle GPS-guide. Efter en lang bjergvandring på hele 9 kilometer, kom de unge mennesker endelig tilbage til campingpladsen.
Få timer efter ankomsten til campingpladsen blev der gjort klar til morgenmad. Efter en lækker morgenmad stod det på strandtur igen. Folk fik solbadet, svømmet og spillet beach volleyball i den bagende sol.
Efter strandturen tog nogle stykker ud og spise på en restaurant, og der blev serveret klassiske rugbrødsmader nu med mug på. Citat Aron: ”Hellere skide det ud end at smide det ud. ”
Så gik turen endelig til San Marino, som er en enklave (Definition: et land som er omringet af et andet land) i Italien. I bussen fik vi overrakt en fantastisk quiz om San Marino, hvor vi fik fastslået hvem de klogeste i orkestret er. Host host de største nørder. Da quizzen var ovre landede vi i San Marino, hvor vi skulle i gang med dagens bjergbestigning. Her fik vi tid på egen hånd, hvor nogle folk valgte at købe hjemmelavede stearinlys til 25 euro, én meget tåbelig gave til 35 euro og andre nød en kold is. Da tiden på egen hånd var ovre, mødtes vi alle sammen og gik samlet hen til en restaurant og fik aftensmad. Her fik vi pommes frites, pasta, brød og schnitzel.
Så gik vi tilbage til bussen, hvor vi gjorde klar til marchtur nummer 2. Jubi. Denne marchtur bestod af lækre stigninger på ca. de 15 % og nogle meget smalle stræder. Vi endte oppe på en plads med udsigt over San Marino og Italiens smukke landskab. Her spillede vi en meget svedig stående koncert, som gik som smurt i olie. Vi fik fyret næsten hele marchhæftet af. Efter koncerten marcherede vi tilbage til bussen, som vi nu sidder og skriver dagbog i.

Kærlig hilsen,
Den brændte Peter, Den trætte Emma P, Den næseblødte Rasmus J, Den kloge Caroline og albinoen Ann-Sofie.

Mandag 02-07-18

Godmorgen

klokken er nu 8.30
Der er morgenmad om en halv time. Morgenmaden stod som sædvanlig af bløde rundstykker pålæg og de dejlige juicebrikker som passer perfekt ned i vores meget brugte kopper. Efter de klassiske morgenbeskeder fra Carsten gik folk hver til sit. Der var nemlig fri leg til kl. 13.
Nogen gik på marked for derefter at slutte sig til os andre på stranden. Bølgerne gjorde det ikke svært at bekrafte at der var salt i vandet så vi fik alle den daglige vand ration. Efter dette gik vi til-bage og nogen nåde i bad inden frokosten.
Til frokost spiste vi de traditionelle makrel mader dog var der købt en lækker 13,2 kg stor vandme-lon. Visse drenge lånte andre hytters toiletter så de selv slap for lugten.
Inden vi skulle afsted til den planlagte marchtur opdagede nogen at de havde af Sol-idaritet støttet det danske landshold med en pæn rød og hvid kulør. Vi fik fat i uniformerne og lagde dem i traile-ren og så var vi klar til afgang. Vi kørte mod Pinarella, dette tog ca. 1 time. Lidt mere fri leg blev givet og folk fik kigget på souvenirbutikker. Så fik vi aftensmad (rester) der blev serveret med al ”for kort” ventetid, da alle fik varm mad samtidig. Efter en masse brød på forskellige former var der frit spil IGEN IGEN. Endelig kommer vi til dagens eneste mål … marchturen!
Denne marchtur skulle vare mellem en halv til en hel time, med stop undervejs. Dette viste sig at være fejl information da vi ikke bare stoppede et par gange, men stoppede hele tiden samt vi endte med at spille i 5 kvarter. Dette skyldes det enorme ellevilde publikum som klappede selv mens vi bare gik uden at spille. Vi var også ude på en noget alternativ marchtur hvor vi skulle ind og ud på en række optil flere gange. Dette skete på sjove og meget pludselige tidspunkter. Efter en masse sved, tekniske problemer og ømme muskler måtte vi bedrøve vores entusiastiske hale af mennesker, da vi trådte af. Byens turistchef belønnede os med is/slushice. Vi sidder nu i bussen på vej hjem og skriver til jer der hjemme om vores afslapningsdag, der endte med at være ret hård.

Mange hilsner
Sara, Benedicte, Hans, Rasmus Bund… og Gabriella

Søndag 01-07-18

Kære dagbog.

Vi mødtes på skolen lørdag den 30/6 kl 13:30, og begyndte at pakke bussen. Kl 14:00 kørte bussen mod Italien, og vi begyndte på den lange tur, og vi var vældig spændte. Som altid stoppede vi ved grænsen for at indkøbe vores lille proviantlager, som selvfølgelig bestod af en masse uundværlige ting. Nu var vores lommer fyldt med slik og sodavand, så vi var forberedt hvis maden var yderst uspiseligt. Nu var vi igen klar på en fantastisk, spændene, god og yderst dejlig tur i de fantastiske sæder, hvor der for første gang nogensinde var plads til alles ben og hvad der ellers følger med. Takket være pladsen fik vi rigeligt med dejligt søvn i de behagelige sæder, vi havde det yderst dejligt da vi havde lov til at bruge lang tid på toilettet, intet stress der. Det hele blev også bedre da den dejlige lange tur blev yderligere forlænget, og vi fik lov til at spise aftensmad i den store bus, tak for det. Med den store plads kunne vi folde vores rødternet picnictæpper ud
så kunne vi jo spise i ro og mag,
uden stress og jag
(point til os for at være poetiske.)

Vi var så heldige at få Tarzan filmen til at vare 1 time mere, vi skulle jo ikke gå glip af at se alle reklamerne i starten af filmen 2 gange, samt undervejs at udforske bussens GPS system og tv-klap funktion. Der var også fantastisk lyd, så det var helt okay at Rasmus og Peter snakkede indover, vi kunne sagtens høre alligevel. Flere individer var så heldige at få udleveret gratis snack undervejs, selvom denne levering foregik igennem næsen på sovende personer. Da Rasmus og Peter (ENDELIG) var faldet i søvn, fik vi andre også lov til at sove. Vi vågnede op til friske ånder og glade miner, der var intet brok da morgenmadens forsinkelse blot gjorde den bedre. Da det blev tid til frokost og vi steg ud af bussen var der dejlige 34 grader udenfor, og der duftede dejligt af død gris, rådne æg og makrelmadder. Vi var glade for den dejlige varme, ja leverpostejen formåede endda at lune sig selv. Der var blot 3 timer tilbage, det var jo super ærgerligt, men heldigvis fik vi lov at sidde i bussen i 1 time mere, for traileren skulle jo placeres perfekt.

Vi blev indkvarteret i vores mobilehomes, heldigvis blev ingen af os solskoldede i dag, da vi undgik stranden fordi det var yderst vigtigt at få planlagt aftensmad. Til aftensmaden fik alle mad… på et tidspunkt, og næsten alle fik drikkelse. Derefter skulle vi spille koncert, scenen var stor, kold og behageligt, men vi spillede selvfølgelig super godt som altid … og ingen kommentarer til landskampen…

Møs møs fra ambitiøse, fanatiske, lækre, dejlige, famøse Nicolai samt Aron, Natasja og Kathrine.